Om livet i dukkehuset i haveforeningen og højhuset i Randers midtby. Og alt det der sker midt imellem....!
Monday, December 31, 2007
Godt nytår
Det var hyggeligt at holde jul i sommerhus i Hals. Vi sov længe, spiste godt, spillede, gik ture med Jensen, så masser af julens film + de DVD'er der var givet i gave og strikkede.
Jeg fik flere af ønskegaverne: flere par øreringe til mine nye huller + andre smykker, DVD'er med Klovn, novellesamling af Svend Åge Madsen, håndarbejdsbøger og en cardigan. Den nyttigste gave må jeg dog vente lidt på, for mine forældre har lovet studinen en printer til januars skriftlige eksamener, men jeg skal lige have besluttet hvad det skal være for en...
Nu varer det ikke længe inden jeg skal til at gøre mig klar til årets sidste fest, som skal fejres i Århus hos Anne fra madklubben. Jeg ved ikke rigtigt hvem og hvor mange der kommer, men det skal nok blive en god fest.
Godt nytår til alle jer, der kigger indenfor....!
Wednesday, December 19, 2007
Det lykkedes!
Alligevel udløste min præstation et syv-tal på den nye 12-skala, samt dog en kommentar om, at teorien vist ikke er min stærke side, men at jeg kan det man skal og vil kunne anvende det senere i studiet. Så jeg er godt tilfreds!
Juleferien er dog ikke helt "i hus" endnu - i morgen venter 6 timers projektledelse og så har jeg fri. Juleferiens start skal fejres med studiekammerater med boblevand, aftensmad og Trivial Pursuit her i min julepyntede lejlighed...
Tuesday, December 11, 2007
Jul, jul, jul
Selvfølgelig glemte jeg alt om tage billeder mens de var her, men heldigvis havde jeg været rundt med kameret inden de kom, så jeg kan sprede lidt af den odenseanske julestemning til jer andre.
Nu går jeg altså i gang - NU!
Jeg slukker nu og så går jeg i gang!
Friday, December 07, 2007
Juleforberedelser
Tuesday, November 27, 2007
Håndarbejde
Min mor sørger for at jeg er forsynet med garn, så pindene gløder her på matriklen. Trøjen, som jeg tidligere har vist billeder af inden den blev færdig, er nu helt færdig. Jeg synes bare den har fået en lidt mærkelig form og "pufærmer". Jeg må lade moren kigge på den i weekenden... Jeg har garn til en mere, men går ikke lige i gang, før vi har fået set på den første.
Der bliver desuden strikket strømper og futter. Futterne er i en ren uld og skal efterfølgende filtes i vaskemaskinen. De er rigtig fine (billede følger senere).
I dag var jeg inde omkring Tante Grøn. Mest for at købe en "årsnisse" fra Maileg, men de havde den desværre ikke... :-(
Jeg kom dog rundt i forretningen og blev inspireret. Så bl.a. nogle fine strikkekits. Navnet var ret specielt, så jeg memorerede det for at kunne se mere på nettet når jeg kom hjem. Min korttidshukommelse må være ret dårlig, for ikke om jeg kunne komme i tanker om hverken navnet på produktet eller firmaet. Min søgen har dog bragt mig rundt til flere forskellige net-garn-forretninger og håndarbejdsblogs. Og hos Duddelutte fandt jeg endelig navnet: Geilsk. Det er især modellen "Ærmeling" jeg faldt for. Tjek det selv ud på Bente Geild hjemmeside....
Monday, November 26, 2007
Madplan
Sunday, November 25, 2007
Morderen er uskadeliggjort
Hvad skal vi nu lave søndag aften?
Hvem myrdede Nanna Birk Larsen?
Så er der bare tilbage at vente... Vente en hel time til uigenkaldeligt sidste afsnit af Forbrydelsen løber over skærmen her kl. 20. Og så vil jeg sidde der, ligesom mere end 1 mio. andre danskere og følge Sarah Lunds kamp mod systemet i bestræbelserne på, at afsløre Nannas morder.
Er det Vagn, som bragte sig selv i søgelyset i sidste afsnit ved at bære en trøje med teksten Sara 84? Eller er det Morten Weber, der jo havde fået nye sko i et af de første afsnit? Er det Teis? Brix? Lunds mor, som foreslået i en artikel på Politikens hjemmeside i dag? Eller kommer Troels Harmann på spil igen? Eller har vi måske slet ikke mødt morderen endnu?
Om to timer er det afgjort og så skal begivenheden sikkert analyseres i både de trykte og æterbårne medier i løbet af ugen. Faktisk er det utroligt at en pseudo-forbrydelse på DEN måde kan trække overskrifter og spisesedler uge efter uge....
Landet venter i åndeløs spænding, for hvem var det egentlig, der myrdede Nanna Birk Larsen?
Tuesday, November 20, 2007
Nu er det jul igen...
Og så har alle de, er har tænkt sig a give mig julegaver også god tid til at bestemme sig i ;-)
Og her er den så:
"Under er strålende sol" af Khaled Hosseini
"Manden der opdagede at han ikke eksisterede" af Svend Åge Madsen
"Det danske vejr" af Jesper Theilgaard
Politikens Strikke- og hæklebog
Undertøj (helt simpelt)
Hvid cardigan (bomuld)
Langærmet t-shirt fra Nørgard på strøget - Pink/rød
Pandora led + halskæde
Klovn 3. + 4. sæson på DVD
Make-up og EDC fra Body Shop
Blå keramikkrus
Hvide skåle - Piet Hein
Så kan julen såmænd godt komme for min skyld...
Wednesday, November 14, 2007
Tuesday, November 13, 2007
Det har jeg gang i
Så fik jeg gjort min demokratiske borgerpligt!
Jeg har i løbet af valgkampen ikke været i tvivl om, hvor det skulle sættes og nu er det gjort.
Jeg må dog indrømmer, at hvis Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielse var stillet op her, så kunne hun måske have fået min personlige stemme, men det var hun jo ikke, så mit kryds gik ikke til liste Ø.
Lad os håbe at tvivlerne også er endt med at lade sig overbevise om, at vi trænger til at prøve noget nyt...
Tuesday, November 06, 2007
Blomster ude og inde
Men det er ikke nok for mig, nu hvor efteråret lægger sin mørke dyne hen over landet, så jeg var lige ude at "proviantere" lidt i dag. Jeg har en fin blomsterbutik få hundrede meter fra hvor jeg bor, så den frekventerer jeg ofte.
Idag MÅTTE jeg have hyacinter. De signalerer vinter og jul for mig. Og jeg elsker deres duft. Bedst kan jeg lide de blå - og faktisk kan jeg bedst lide dem mens de står i knop som disse:
En time er ingenting
Så pausen var altså de 10 minutter det tog at indtage tre halve og bladre en sektion i søndags Politiken....
Nu er det tilbage ved Roland Barthes tekst om myten idag, som jeg skal holde oplæg om på mandag.
Tuesday, October 30, 2007
Monday, October 29, 2007
Så skal der læses!!!
Efter endt "skoledag" er pligten jo ikke slut, så jeg har gjort mig klar til en eftermiddag med bøgerne. Udover bøgerne indebærer det lidt varmt at drikke og både sunde og usunde spiser. Desuden stearinlys på den råkolde og mørke dag.
Jeg håber et par timers læsning vil gøre et indhug i teksterne til næste uge, men det er vist lovligt optimistisk...
Saturday, October 27, 2007
Lørdag eftermiddag
Nu skulle jeg så lige læse et par timer inden der skal festes i Odenses natteliv, men jeg kom lige til at surfe en tur først. Og på min rejse rundt på nettet fandt jeg et lille feature på min læseklubs blog. Jeg siger ikke hvad det er, men har nu prøvet det selv og resultatet kan ses her.
Og nu må jeg vist hellere læse lidt...
Friday, October 26, 2007
At sætte sig i respekt
Men noget at det, der for alvor fik mig i det eftertænksomme hjørne, var Lars Rasmussens udmeldinger om det, at stå fast ved sit lederskab - selv om det til tider kan komme ti at virke lidt overlegent.
Det bragte minder fra min tid på biblioteket frem. To gange har jeg af Iben fået at vide, at jeg skal sætte mig i respekt og vise, at det er mig der bestemmer. Begge gange var fordi deltagerne ved større arrangementer begyndte at "overtage lederskabet" og jeg lod dem gøre det... Jeg er ikke helt sikker på, at jeg i situationerne forstod hvorfor hun lagde så meget vægt på, men i bakspejlet kan jeg godt se, at det ikke er særlig smart at en leder/vært/ordstyrer lader sig manipulere til at ændre på planerne undervejs - uden selv at ville det.
Det hænger ikke ubetinget sammen med det Lars Rasmussen sagde, men det var altså de tanker, der blev sat i gang hos mig. Og det er nok ikke helt dumt, for bevidstheden om at jeg ikke altid er så god til at sætte mig i respekt kan nu få mig til at arbejde noget mere med det...
Wednesday, October 24, 2007
ØV!
Men brug alliggevel et par minutter på at læse det....
Konkurrencementalitet

Tuesday, October 23, 2007
Bøger mm.
En af dem: "Gud taler ud" af Jens Blendstrup er til genlæsning, fordi den er månedens bog i november i min virtuelle læseklub. Jeg har meldt mig ind, for ikke at "miste kontakten" til skønlitteraturen - og så fordi det er to af mine gamle kollegaer, der bestyrer den. De har truet med at smide mig ud, hvis jeg ikke bidrager ;-)
Det blev også til lidt faglitteratur, fordi vi i Kulturteori og -analyse sidst fik en temmelig heftig diskussion i kølvandet på nogle tekster af bl.a. Foucault. Så jeg snuppede lige Viljen til viden -Seksualitetens Historie med hjem også. Lad os se om jeg får læst noget af den. Men det er spændende stof og måske over i den retning jeg kunne tænke mig at dreje er speiale... Men der er heldigvis lang tid til det skal besluttes.
Og sidst men ikke mindst røg der lige en enkelt håndarbejdsbog med i posen. Jeg fik støvet symaskinen af i går og startede blidt ud med at sy en hætte til den, så den ikke samler så meget støv for fremtiden. Men vinterens planer er faktisk at der gerne skulle ryge noget brugbart tøj gennem den...
Friday, October 12, 2007
Doven fredag
Jeg vælger derfor at starte ferien på den "dovne måde": har sovet lidt halvlænge, taget mig god tid til morgenbadet og spist morgenmad, mens jeg har surfet rundt på nettet (for ja: jeg har net igen). Om et par timer vender jeg (igen) næsen mod vest, ligesom jeg har gjort det et utal af gange efter jeg har fået adresse i Odense. På vejen mod Glerup snupper jeg lige en øl med de gamle kollegaer i Herning. Det skal nok blive hyggeligt.
Ellers venter en ferie mest i i familens skød - bl.a. med den traditionsrige pebernøddebagning.
Og så får jeg besøg af Marie - stort set det første rigtige besøg efter jeg er flyttet ind.
Jeg burde ikke dovne - jeg burde pakke er par kasser mere ud, så her kan se fint ud inden Marie kommer (men gad vide om jeg gider?).
Wednesday, October 10, 2007
Jeg savner min have...
Efteråret har ellers vist sig fra sin fineste side, aå jeg har da haft mulighed for at komme rundt og se de andre haver her i kvarteret...
Friday, September 28, 2007
Blog-pause
Men igen er jeg sat udenfor cyberspace, fordi jeg ikke har fået internet i min nye lejlighed, så nu prøver jeg noget helt nyt: jeg sidder på biblioteket i Banegårdscenteret.
Det har virkelig været en hård tid. Den flytning tærede på kræfterne, så jeg hele sidste uge var ramt af noget mave-halløj, søndag aften gik jeg ned med migræne og nu har en virus sat sig på hals, næse og ører (inkl. feber, så jeg i går aftes lå under et uldent tæppe og frøs - indtil jeg kl. 00.30 vågnede badet i sved). En helt almindelig hverdag vil virkelig gøre godt nu.
Jeg har selvfølgelig fotodokumenteret flytningen, man da min USB ligger i en taske ovre hos Claus (som forøvrigt også er i gang med den helt store flytning - inkl. istandsættelse af lejlighed), må jeg nøjes med at henvise til mors billeder, som kan ses her: Tipi i haven.
Jeg satser på at få internet i næste uge, og så vil jeg forsøge at blive lidt bedre til det her igen...
Monday, September 17, 2007
Hvad er det lige der sker?
Og nu har jeg så kastet mig ud i dette: sagt mit gode job op - uden at være utilfreds med det, startet på et studie (på SU) og opsagt en udmærket bolig i en by der ligger tæt på mange jeg kender for at flytte i en lille lejlighed i en by, hvor jeg kender 0 (som i nul)... Når man, som jeg, har en iboende angst for forandringer, så er det vel ikke mærkeligt at jeg lige nu føler mig nede på bunden af et sort hul..?
Jeg har planer om igen at klatre op til overfladen og finde den friske luft, horisonten og udsynet, men jeg lover ikke at det sker i denne måned...
Tuesday, September 11, 2007
Endelig aften...
Hvis jeg fortsætter sådan skal det jp nok gå.... Men fra næste uge er der lige et enkelt fag mere at læse til!
Nu har jeg lige lavet et par aftaler til sidste del af uge: eftermiddagskaffe hos Kathrine og lille Daniel på torsdag og besøg af Moster Tulle, mor og far på lørdag. Det bliver fint med lidt afveksling.
Nu står den på fjernsyn og strikketøj til jeg skal i seng. I morgen venter igen den lange køretur til Odense.
Monday, September 10, 2007
Ustadigt
I går var helt fantastisk. Det var vist ikke fordi temperaturen sneg sig så højt op, men i solen kunne en sommerkjole snildt gøre det ud for beklædning, så jeg fattede mine kompendier og rykkede udenfor. Er nu begavet med temmelig øm nakke/skulder af den akavede læsestilling. Har altså besluttet at faglig læsning er noget, der foregår ved et bord.
I aften vil jeg pakke uld. Så er der da gjort noget. Jeg har ellers pludselig fået en uge ekstra, fordi de ikke bliver færdige med at flytte ud af min nye lejlighed inden jeg skal flytte ind. ØV!
Friday, September 07, 2007
Puha!
Der har været introduktioner, forelæsninger ved vores undervisere + gæsteforelæsere, sociale aktiviteter, gruppearbejde og masser af nye mennesker.
I aftes var vi ude at spise sammen - desværre kun halvdelen af holdet - og efterfølgende lidt i byen. Dvs. at jeg gik med en af de andre hjem allerede kl. 23, men da var vi allerede blevet reduceret yderligere. Jeg har altså sovet i Odense i nat og brugte i dag 3 timer på at komme til Viborg. Godt at jeg snart skal flytte!!!
Hjemme igen skulle der handles, bades, vaskes, laves mad osv. Og så måtte jeg jo hellere begynde at læse "lektien" til på mandag. Jeg ved ikke om jeg er dum eller hvad, men jeg brugte 1½ time på at læse og forstå ca. 10 sider (så er der altså langt op til 100). Men jeg måtte hele tiden stoppe op og slå op, når der med løs hånd blev droppet navne som Sokrates, Descartes, Montesquieu, Voltaire, Marx, Foucault osv. Eller udtryk som Zeitgeist og kronocentrisme.
Jeg håber at jeg snart kommer ind i "sproget" og begrbsverdenen, så det måske bliver lidt lettere.
Jeg har forkælet mig selv ved at købe lidt ikke-finkulturelt underholdning: 2. sæson af Klovn til DVD'en. Så kan der slappes af ovenpå de intelektuelle anstrengelser.
Og så kommer Marie i morgen. Åh, hvor jeg glæder mig til at være sammen med en god veninde, der kender mig rigtig godt og hvor man ingen facade behøver - OVERHOVEDET! Tak fordi du er som du er, Marie!
Monday, September 03, 2007
Sidste dag
Det var en underlig og uvirkelig fornemmelse. Jeg brugte hele dagen på at rydde op (som jeg forøvrigt også havde gjort om torsdagen), sende mails og snakke med folk. Der var også lige et par løse ender, der skulle knyttes.
En lille flok af mine "stamkunder" fandt det også nødvendigt at komme og sige farvel med tegninger og fotografier. Det var ret sødt. Jeg var ikke helt klar over at jeg betød så meget for nogen...
Kl. 14.15 forlod jeg biblioteket, slæbende på en kasse med plakater, artikler, fødselsdagskort, kagedåser og hvad ved jeg. Ting, der har samlet sig på min arbejdsplads i løbet af de sidste 4½ år.
Jeg drak en enkelt øl med et par kollegaer - og det var det! Jeg tror ikke det helt gik op for mig, at det var min sidste arbejdsdag. Og jeg har stadig ikke helt fattet at jeg ikke skal tilbage.
Jeg har tilbragt nogen gode og lærerige år i Herning og Vildbjerg. Jeg er blevet klogere på mit fag, klogere på mennesker og klogere på mig selv.
Rygsækken er fyldt godt op.
Første dag
Weekenden er gået hurtigt, så jeg nåede ikke at blive sådan rigtigt nervøs (plejer ellers at sove dår ligt og få dårlig mave op til den slags begivenheder - jeg hader at starte på noget nyt!).
Men den første dag oprandt - og jeg kom til Odense i fin stil (med S-tog, IC3-tog og bybus tog det 2½ time). Dagen startede med fælles morgenmad og præsentation (der er en del bibliotekarer...). Så var der en generel introduktion til studiet og faciliteterne inden ugens tema (Kulturkanon) blev behandlet første gang.
Det var tutorerne, der satte os til at lave kanoner inden for mere populære genrer, som reklamer, satire og melodi grand prix. Min gruppe skulle lave inden for TV-programmer og her kom jeg lidt til kort, fordi jeg faktisk ikke ser så meget TV igen. Men vi fik da en god snak om kanonbegrebet, kvalitetsbegreber og diverse TV-programmer. Og vi fik valgt godt og vel 6 programmer ud til vores kanon, som skal præsenteres på torsdag.
Det var helt fint at få en uhøjtidelig, faglig snak i mindre grupper. På den måde finder man hinandens ståsteder...
Folk virker generelt søde og åbne. Der er stor aldersspredning (mindst 25 års spænd), stor geografisk spredning og stor faglig spredning. Det tror jeg absolut er en styrke.
Jeg glæder mig stadigvæk!
Tuesday, August 28, 2007
Det store år
Programmet følger eleverne på Skamlingsbanke Ungdomsskole i et år - og det bringer minderne frem hos mig. Lige som det forøvrigt må gøre hos enhver, der har gået på efterskole inden for de sidste 10-15 år.
Jeg mindes da et par fyre blev smidt ud og vi rejste os i foredragssalen og sang da vi fik det at vide.
Jeg mindes også en ubehagelig samtale med Michael Rapp om drengebesøg på pigegangen.
Jeg mindes forelskelser, flirter og kærester - hjerterne på kærestetavlen.
Jeg mindes torsdagsrengøring, spaghetti og røde pølser.
Gåture til møllen.
Gruppe 4, Berit, Jens, Jens, Line, Ole, Lisbeth, Palle, Anne Martha, Peter og Karin.
Overlevelsestur, at sove på gangen, lokumsbøger, morgensang og billedkunst.
Matematik, fester, postuddeling, solariebesøg, hygge på pigegangen (og mindre hygge på pigegangen).
Jeg mindes masser af musik (Dizzy Mizz Lizzy på CD og Leaving on a jetplane spillet af alle, der havde haft bare to timers guitarundervisning), Annes flotte billeder, Ole, Jens og Morten på trommer, batik, keramik, aerobics.
Højskolesangbogen, foredrag, gruppeweekender.
Jeg kunne blive ved og ved. Tiden på Østhimmerlands Ungdomsskole var bare toppen og jeg bliver varm om hjertet bare af at skrive disse ord.
Monday, August 27, 2007
Boligsituationen, part II
Afsked
Men jeg havde helt selv klaret at bage lagkage, marengs og kringle, så jeg tror ikke der manglede noget!
Heller ikke gaver. Jeg fik en dejlig "overlevelseskuffert" af Iben, med alt hvad en studerende kan få brug for, såsom plaster, neskaffe, kartoffelskræller, kuglepen og studenterkrummer. Og selvfølgelig et kort med søde ord.
Ellers fik jeg et fint smykke forarbejdet i horn - Dorte kender min "rå" smag ;-)
Og så fik jeg disse sjove køkkenredskaber, der helt sikkert nok skal gøre det sjovere at lave mad i min studenterhybel....
Kollegaerne fik alle en æske med en lille filtblomst - så vil jeg forhåbentlig ikke gå i "glemmebogen" lige med det samme.
Det var en meget hyggelig måde, at tage afsked på - selvom det jo ikke er helt farvel. Jeg har jo fire arbejdsdage endnu.
Wednesday, August 22, 2007
Boligsituationen
Men... boligsituationen er stadigvæk fortvivlende. I dag har jeg en annonce i Ugeavisen Odense, men har kun haft to opringninger. Det ene var for dyrt, det andet for småt. Men jeg tror nu alligevel jeg "hanker op" i min far og kører til Odense på fredag for at kigge lidt på det. Der kan jo nå at dukke noget mere op inden da.
Så jeg prøver på til stadighed at være positiv og fortrøstningsfuld.
Monday, August 20, 2007
Endelig billeder fra ferien...
Der var vældig smukt. Med mit nye kamera tog jeg vist nærmest 100-vis af billeder af blomster. For der var utroligt mange smukke blomster - især når man kom lidt op i landsbyerne i bjergene.
Jeg skulle ikke nyde noget - vandet var iskoldt og der gik rygter om, at man ved turens ende ville blive "vippet i". Det var nu ikke nødvendigt for vores udsending, da flere af dem selv sørgede for en tur i vandet på vej ned af floden.
Begyndervanskeligheder
Der var sidste frist for tilmelding i dag - eller sådan forstod jeg i hvert fald følgebrevet. Men enten skulle det forståes sådan, at der var tilmeldingsfrist INDEN den 20.8. eller også skulle det være SENEST den 20.8. men inden alm. arbejdstids ophør... I hvert fald var den elektroniske tilmeldingsblanket nu her til aften totalt inaktiv.
Jeg sætter min lid til de søde sekretærer og håber at de i morgen hjælper mig ud af pinen.
Jeg håber ikke det var et tegn...!
Wednesday, August 15, 2007
En af den slags dage
Selvom hverken øjne eller krop ville i gang, så nåede jeg at få sat en vask over inden jeg gik til frisøren og et par andre småærinder i byen. Inden jeg kørte på arbejde fik jeg også lige sat opvaskeren i gang.
Jeg kan godt lide mine aftenvagter, fordi der ofte kommer gode spørgsmål og der er ofte tid til en god snak med både børn og voksne. Det er dejligt at snakke med nye brugere, der er imponerede over bibliotekstilbuddet og jeg nyder også at sludre med dem jeg efterhånden er kommet til at kende. Så kan vi snakke lidt om skolen, deres søskende, hvilket spil man spiller lige nu osv. osv.
Ind imellem har vi - ligesom de fleste andre biblioteker - været plaget af uro og grupper af børn, som ikke kan finde ud af hvordan man opfører sig. Men vi har længe været inde i en god periode, og jeg kommer virkelig til at savne "mine" unger. Flere af dem, der kommer nu, har jeg kendt siden de startede i skole.
Monday, August 13, 2007
Mad med mere
Maden er ikke specielt ophidsende lige for tiden. Jeg overlever, men der er ikke gang i nogle specielle kullinariske oplevelser. Derfor bliver madplanerne heller ikke offentliggjort lige for tiden. I sidste uge blev det f.eks. til så forskellige ting, som kylling med en pose frosne wokgrønsager (to dage) og en dag med rugbrød med makrel...
Men i går lavede jeg en velsmagende suppe fra bunden. Det var dog bare lidt løg, krydderier, flåede tomater og røde linser. Persille og Feta som topping. Linser kan godt være lidt tunge i det, men da jeg skulle spise resten i dag havde jeg fundet ud af at lette den lidt med lidt syrligt rødvinseddike.
Ellers står den på maser af frugt og grønt, da Claus og jeg har besluttet at slanke os lidt her efter feriens ædeorgie. Så der bliver gumlet gulerødder og vindruer, der hvor jeg ellers ville have spist slik og chokolade. Lad os håbe det hjælper.
Biler igen igen...
Men ak! Glæden varede kort. Efter kun et en uges tid på de sjællandske veje måtte Falck fragte Hyundai'en retur til Viborg - åbenbart en defekt i brændstoftilførslen.
Idag var så den store dag: bilen kunne igen hentes på værkstedet. Jeg har dog blot byttet den ud med min lille søde Suzuki, som pludselig blev overophedet. Så vi har virkelig brugt vores Falck-abbonement her på det sidste... ØV!!!
Monday, August 06, 2007
Juhu! Jeg er på nettet igen!!!
Der kommer billeder fra ferie og små anekdoter, så snart jeg har styr på tingene...
Jeg har svært ved at vænne mig til tanken...
Men det gode er, at jeg i den sidste uge har oplevet så stor opbakning, at jeg overhovedet heller ikke havde forestillet mig DET. Famile og venner, kollegaer og lånere. Alle giver udtryk for, at det er en flot og god beslutning, nogen er lidt misundelige og mange udtrykker at de tror jeg egner mig til det. Det er virkelig positivt at opleve folks umiddelbare glæde på mine vegne.
Wednesday, August 01, 2007
Nyt liv
Drømmen er nu gået i opfyldelse: den 1. september starter jeg på overbygningen Kultur og Formidling på Syddansk Universitet i Odense. Det er stort spring, der jo betyder at jeg har opsagt min gode stilling på Herning Bibliotekerne, hvor jeg efterhånden har været i 4½ år. Desuden skal jeg vænne mig til igen at være på SU - og måske bo lidt spartansk, idet jeg har valgt at jeg (i hvert fald i begyndelsen) vil bo i Odense.
Jeg håber at famile og venner vil aflægge mig besøg i Odense og derved forsøde mit studieliv ;-)
Saturday, July 28, 2007
Kun to dage tilbage...
For det har vi - altså travet. Faktisk er det utroligt at der stadig er er belægning på... Kgs. Engahve, Valby, Fredeiksberg, Nørrebro, City, Christianshavn, Amager, Vesterbro og så lige en gang til... Vi går og går og kiger og snakker eller er helt stille. Der er nok at se på og der dukker hele tiden nyt op. Vi bliver sikkert ikke færdige med byen lige med det første.
Idag har det nu været cyklen, der har stået for tur, for mine ture rundt i byen har haft formål. Først besøgte jeg Susanne og Christian i deres nye lejlighed på Amager. En herlig og kæmpestor sag, som de har sat fint i stand. Der kunne faldes i svime over stykkatur, paneler og KVADRATMETER... Der var meget der skulle indhentes midt mellem flyttekasser og pensler, så det må sikkert snart gøres om.
Til aften mødtes jeg med Karina til en hyggelig aftensmad på RizRaz (god middelhavsbuffet) og derefter tøsefilmen Miss Potter. Det er dejligt at komme tættere på hende, for vi hygger os altid i hinandens selskab.
Jeg har to dage tilbage i København - i morgen er der ploterabend for Tanja og søndag bliver nok bare en ret stille dag med forholdsvis tidlig afgang mod Viborg. Claus passer på huset i Viborg for mig i disse dage, da familiepligterne i Jylland kaldte.
Jeg glæder mig til at komme hjem til dukkehuset, der er masser der skal strikkes, sys og filtes - og der er en helt masse fjernsyn, der ikke er blevet set i de sidste tre uger....
Saturday, July 21, 2007
Sommerferie
Og for fremtiden med endnu bedre billedmateriale, da jeg har investeret i et splinternyt Canon PowerShot G7, som på de første 14 dage har taget omkring 500 billeder.
Tuesday, July 03, 2007
Madplanen uge 26
Tirsdag den 26. juni: Tarteletter jeg havde hønsekødsfyld i fryseren)
Onsdag den 27. juni: jeg fik IGEN hjælp af goos old Uncle Ben til en omgsng kylling med sur/sød sovs og ris...
Torsdag den 28. juni: ...og der var heldigvis nok til aftenvagten
Fredag den 29. juni: Hj. lavet burger (med købe-boller)
Lørdag den 30. juni: Vejrudsigtssalat hos mor og far (salat, der har være lavet i vejrudsigten. Indeholdende bl.a. grøn salat, kartofler, mozarella og lufttøret skinke)
Søndag den 1. juli: Mørbradroulade med abrikoser, nye kartofler og salat (igen hos mor og far)
Sunday, July 01, 2007
Nu kan jeg strikke strømper!
Og i løbet af i aftes og idag er det altså lykkedes mig at strikke næsten en hel s´trømpe. Jeg har måttet pille op en enkelt gang, og der er da også røget en enkelt maske i svinget, men ellers er jeg faktisk ret godt tilfreds med resultatet.
Wednesday, June 27, 2007
Bilen, part II
Det var IKKE mig, der var dum - mekanikeren måtte trække den væk fra parkeringspladsen... Den er helt død.
Nu må vi se om den når at blive færdig inden ferien....
Tuesday, June 26, 2007
Madplane uge 25
Mandag den 18. juni: Pasta al'Arrabiata
Tirsdag den 19. juni: Pasta al'Arrabiata (nå, ja - lidt nemt må det vel have lov at være)
Sct. Hans
Pernille og Frederik ramte Viborg kl. 14.30 - og vi startede med kaffe og sommerroulade. Efter en fin lille tur rubndt i det historiske Viborg var det tid til at tænde grillen, og så kunne vi nyde at solen kom frem mens vi drak Strawberry-daiquiri og fik snacks.
Alle aftenens retter blev tilberedt på grillen: først tigerrejer med hvidløgsyoughurt og brød, så kalveculotte med kartoffelsalat og grøn salat med jordbær, kiwi og melon + de obligatoriske pølser - og til slut bananer med farin, whisky og flødeskum.
Vi kom for sent til båltaler og sang på Borgvold, men bålet brændte stadig lystigt ude i Nørresø da vi ved ti-tiden lagde vejen forbi.
Tilbage på terrassen var der drinks, chips, kaffe (Jägathee) og chokolade.
Søndag boblede vi lidt længe inden vi stod op til dejlig brunch.