Så er der gang i flytningen - igen! Det var ikke længe jeg fik i dukkehuset. Og det gør mig faktisk temmelig deprimeret. Eller også er det alle forandringerne på én gang, der gør mig deprimeret. Jeg har aldrig været god til forandringer og Claus ynder at kalde mig og min bror for de mest konservative mennesker han kender.
Og nu har jeg så kastet mig ud i dette: sagt mit gode job op - uden at være utilfreds med det, startet på et studie (på SU) og opsagt en udmærket bolig i en by der ligger tæt på mange jeg kender for at flytte i en lille lejlighed i en by, hvor jeg kender 0 (som i nul)... Når man, som jeg, har en iboende angst for forandringer, så er det vel ikke mærkeligt at jeg lige nu føler mig nede på bunden af et sort hul..?
Jeg har planer om igen at klatre op til overfladen og finde den friske luft, horisonten og udsynet, men jeg lover ikke at det sker i denne måned...
No comments:
Post a Comment