Monday, September 03, 2007

Sidste dag

At idag var første dag på SDU betød jo nødvendigvis at i fredags var sidste dag på Herning Bibliotekerne.

Det var en underlig og uvirkelig fornemmelse. Jeg brugte hele dagen på at rydde op (som jeg forøvrigt også havde gjort om torsdagen), sende mails og snakke med folk. Der var også lige et par løse ender, der skulle knyttes.

En lille flok af mine "stamkunder" fandt det også nødvendigt at komme og sige farvel med tegninger og fotografier. Det var ret sødt. Jeg var ikke helt klar over at jeg betød så meget for nogen...

Kl. 14.15 forlod jeg biblioteket, slæbende på en kasse med plakater, artikler, fødselsdagskort, kagedåser og hvad ved jeg. Ting, der har samlet sig på min arbejdsplads i løbet af de sidste 4½ år.
Jeg drak en enkelt øl med et par kollegaer - og det var det! Jeg tror ikke det helt gik op for mig, at det var min sidste arbejdsdag. Og jeg har stadig ikke helt fattet at jeg ikke skal tilbage.

Jeg har tilbragt nogen gode og lærerige år i Herning og Vildbjerg. Jeg er blevet klogere på mit fag, klogere på mennesker og klogere på mig selv.
Rygsækken er fyldt godt op.

2 comments:

Anonymous said...

Hej Sussi! Pludselig havnede jeg på din blog. Tillykke med ny start, hvad går du igang med på SDU? Jeg sidder og folder bryllupssang til Maiken og Karsten som skal giftes på lørdag. Mange hilsener til dig og familien.

Sussi said...

Hej Inge-Britt,
Hvor pudsigt!
Jeg er gået i gang med en overbygning i Kultur og Formidling.
Håber I får et godt bryllup!
Hilsner Sussi