Monday, April 30, 2007

Back in business

Jeg får næsten lyst til at bryde ud i glad sang: "Her har I mig tilbage...", for nu begynder min blogger tilværelse igen. Der er nu trådløst netværk på matriklen og jeg har TID.
Derfor kommer her som det første en flytningsopdatering - en lille billedkavalkade...


Der er flere billeder, men uploadningen driller lidt. Her ses ting, der er pakket både ude og inde. Det er weekenden efter påske og vejret var godt. Der blev kørt på genbrugspladsen, i genbrugsbutikken, til opmagasinering og flyttet ting fra Ringkøbing til Viborg og Herning. Til slut var huset tomt. Det var luksus at vi en dag kunne indtage aftenmaden siddende, for da vi nærmede os "den endegyldige afslutning" mere og mere måtte vi til slut stå op ved køkkenbordet og spise.
Nu har Torben og Dorthe så fået nøglerne og vi er helt færdige med det sted. Det er frygtelig vemodigt, men vi er jo allerede nye steder i vores liv: Jeg her i Viborg og Claus i København. Men mere om det senere....

Friday, April 13, 2007

Jeg plejer ikke at være politisk...

...Men det her er da for morsomt: Jeg hørte i radion på vej til arbejde at man har testet en række danskere i de spørgsmål som en skal besvares ved "statsborgerskabs-prøven" - og temmelig mange af Dansk Folkepartis vælgere kunne ikke bestå.

7 % af alle adspurgte ville dumpe testen, mens hele 13 % af de der angav at stemme på DF ville dumpe.

Tankevækkende?

Monday, April 02, 2007

Jeg er så træt!

Siden lige over middag har vi pakket og pakket og pakket. De første læs var nemme at have med at gøre, men nu er der mere og mere af det der er tilbage, der tager længere og længere tid. Men lige nu er der linet op i stuen med pakkede flyttekasser, møbler og billeder + en bunke møbler, der skal gives væk, en bunke til genbrug og bilen og traileren fyldt med affald.
Og så selvfølgelig: bunken med ting Claus skal have med til København.

Midt i flytteprocessen sker der nemlig pludelig det, at Claus får job i hoevdstaden - FRA 1. MAJ!!!! Så vi er ikke en gang færdige med at pakke ud i Viborg inden vi begynder at pakke flyttekasser igen. I første omgang kun til Claus - så må vi se, hvor længe vi kan holde ud at være weekendkærester!?

Nu er jeg altså bare træt! Der er blevet sorteret, smidt ud og flere gange gået ture op og ned af "Memory Lane", når jeg er faldet over breve, billeder, gamle opgaver osv. Oven i det har vi så ind imellem måttet standse op og sige "Får du brug for den her i København, for så må du godt få den..." eller "Den her har jeg købt i sin tid, så den beholder jeg altså - så må du købe en ny..."

Mit motto midt i dette rod (både rent fysisk og følelsesmæssigt) er "Det skal nok gå!". Det har jeg sagt temmelig mange gange siden Claus overbragte beskeden om det nye job. Hvem er det lige, der skal overbevises....?

Nu sidder vi midt i rodet med kaffen inden vi kan gå i seng. I morgen bliver vi sikkert vækket tidligt af Johnny, der er i gang med en større omlægning af haven. Men det er også fint, for så kan vi måske nå at køre to gange.