Jeg er så træt!

Siden lige over middag har vi pakket og pakket og pakket. De første læs var nemme at have med at gøre, men nu er der mere og mere af det der er tilbage, der tager længere og længere tid. Men lige nu er der linet op i stuen med pakkede flyttekasser, møbler og billeder + en bunke møbler, der skal gives væk, en bunke til genbrug og bilen og traileren fyldt med affald.
Og så selvfølgelig: bunken med ting Claus skal have med til København.

Midt i flytteprocessen sker der nemlig pludelig det, at Claus får job i hoevdstaden - FRA 1. MAJ!!!! Så vi er ikke en gang færdige med at pakke ud i Viborg inden vi begynder at pakke flyttekasser igen. I første omgang kun til Claus - så må vi se, hvor længe vi kan holde ud at være weekendkærester!?

Nu er jeg altså bare træt! Der er blevet sorteret, smidt ud og flere gange gået ture op og ned af "Memory Lane", når jeg er faldet over breve, billeder, gamle opgaver osv. Oven i det har vi så ind imellem måttet standse op og sige "Får du brug for den her i København, for så må du godt få den..." eller "Den her har jeg købt i sin tid, så den beholder jeg altså - så må du købe en ny..."

Mit motto midt i dette rod (både rent fysisk og følelsesmæssigt) er "Det skal nok gå!". Det har jeg sagt temmelig mange gange siden Claus overbragte beskeden om det nye job. Hvem er det lige, der skal overbevises....?

Nu sidder vi midt i rodet med kaffen inden vi kan gå i seng. I morgen bliver vi sikkert vækket tidligt af Johnny, der er i gang med en større omlægning af haven. Men det er også fint, for så kan vi måske nå at køre to gange.