To timers hårdt slid....

...så var der ryddet ud i cigarkassen og her dufter rent og lækkert. Klar til tøsehygge, fastelavnsboller og BezzerWizzer i morgen.

Her ligner i den grad lort

Ovre hos Tanja, har der de sidste par uger været "lortetema" - altså på den fækale måde.
Det er der sådan set også her i cigarkassen - bare på en mere overført måde.

På den måde der betyder, at der er tandpasta-pletter på spejlet, bunker med det sikkert kendte fænomen "tøj-der-har-været-brugt-men-som-godt-kan-bruges-igen-og-derfor-ikke-skal-smides-til-vask" på alle vandrette flader i soveværelset, opvask i bunker på køkkenbordet (selvom opvaskemaskinen er tømt og klar til genopfyldning), tomme dåser og flasker (som jeg efterhånden har måttet erkende at man IKKE bliver millionær af at sælge og derfor har opgivet at slæbe ned i Brugsen), nullermænd på størrelse med mus i hjørnerne, diverse elektroniske apparaters oplader-ledninger, som et farverigt spaghetti-virvar på gulvet, slikpapir og kaffekrus med kolde sjatter på alle steder, hvor jeg har opholdt mig med bøger, PC eller TV inden for det sidste døgn - for ikke at nævne det helt almindelige rod: halvfærdige strikketøj i sofaen, bøger, blade og magsiner ved siden af sengen, halvtudpakkede indkøb i køkkenet, strygetøj, som det ikke kan betale sig at hænge på plads, for "jeg stryger det jo lige om lidt" osv. osv.

Heldigvis får jeg gæster på onsdag og det har altid den postive sidegevinst, at jeg får ryddet op og gjort rent....

Søndag eftermiddag

Det er søndag og jeg må se i øjnene, at ugen er blevet sløset væk - og jeg har altså måttet sidde her søndag eftermiddag, for at nå den deadline for min speciale-projektbeskrivelse, som vejlederen havde sat.

Det er sådan set okay, for jeg havde ikke andre planer og jeg forsøder det hele med lidt radio, surfen på nettet, frokost, slik og alt mulig andet.

Og så pludselig ringer det på døren. Det er MEGET sjældent, at gæster helt uinviteret vover sig til det nordlige Odense, så jeg er da lidt spændt på hvad eller hvem det er.

"Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have...." lyder det med usikker barnerøst, da jeg endelig får åbnet døren.

SHIT!!!! Nu er gode råd dyre. For jeg er ikke sådan én det er værd at besøge for en hjemmerøver. Dvs. jeg har stort set ingen kontanter liggende. Og derfor ser to børn spændte til, mens jeg febrilsk gennemroder lommerne i snavsetøjet og vender bunden i vejret på håndtasker.... Drengene får en femmer hver + slik og virker egentlig meget tilfredse. Meeeen... der kommer flere! Næste hold er ikke klædt ud og derfor mener jeg nok, at jeg kan nøjes med slikket - de så tilgengæld knap så tilfredse ud....

En gammel kollega havde ellers på Facebook beroliget mig med, at slik var godt nok, men jeg kan jo godt selv huske det. Jeg husker, at der var et sted, hvor der ikke vankede penge, men kun fastelavnsboller - og det er ligesom ikke det samme.

Nu er mørket ved at falde på, så mon jeg ikke slipper for flere besøg i dag?

Min gode samvittighed og Børnefonden

Sidste forår bestemte jeg, at når jeg fik et studiejob, ville jeg have er sponsorbarn hos Børnefonden. I maj startede jeg som bekendt på jobbet på Svendborg Museum og så var der ikke langt fra tanke til handling.

Der gik ikke lang tid inden der kom brev fra Børnefonden med oplysninger om og et billede af Joseph fra Togo. Sune og jeg har siden læst om Togo, snakket en del om Joseph og hans familie og i efteråret var vi også på shoppetur for at købe små gaver til Joseph og hans søskende - de er bare aldrig blevet sendt.

Trods det, så landede der et lille brev i min entré i dag. Et lille brev med en tegning af et får og teksten: "MERRY CHRISTMAS AND HAPPY NEW YEAR". Det var simpelthen et julekort fra Joseph.... Og jeg må indrømme, at jeg var glad for at være alene, for mine øjne blev blanke og jeg fik den sorteste samvittighed. For på en hylde ligger mine gode intentioner: farvekridt og balloner og venter bare på at blive sendt til Togo her fra velfærdsland - og så bliver det altså Joseph, der skaber den første kontakt.

NU vil jeg pakke en lille pakke og skrive et brev til Joseph!