Det er sådan set okay, for jeg havde ikke andre planer og jeg forsøder det hele med lidt radio, surfen på nettet, frokost, slik og alt mulig andet.
Og så pludselig ringer det på døren. Det er MEGET sjældent, at gæster helt uinviteret vover sig til det nordlige Odense, så jeg er da lidt spændt på hvad eller hvem det er.
"Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have...." lyder det med usikker barnerøst, da jeg endelig får åbnet døren.
SHIT!!!! Nu er gode råd dyre. For jeg er ikke sådan én det er værd at besøge for en hjemmerøver. Dvs. jeg har stort set ingen kontanter liggende. Og derfor ser to børn spændte til, mens jeg febrilsk gennemroder lommerne i snavsetøjet og vender bunden i vejret på håndtasker.... Drengene får en femmer hver + slik og virker egentlig meget tilfredse. Meeeen... der kommer flere! Næste hold er ikke klædt ud og derfor mener jeg nok, at jeg kan nøjes med slikket - de så tilgengæld knap så tilfredse ud....
En gammel kollega havde ellers på Facebook beroliget mig med, at slik var godt nok, men jeg kan jo godt selv huske det. Jeg husker, at der var et sted, hvor der ikke vankede penge, men kun fastelavnsboller - og det er ligesom ikke det samme.
Nu er mørket ved at falde på, så mon jeg ikke slipper for flere besøg i dag?
2 comments:
Du var ikke den eneste :-)
Mine drenge ville også gerne rasle fastelavn - men jeg synes, de er for små (og jeg nægter at gå med dem ud og tigge). Derfor fik de lov til at ringe på hos de nærmeste naboer.
Den første var venlig (og forberedt) og stak dem en mønt og en slikkepind. Den næste i samme situation som dig. Løsning: Drengene "trøstede" staklen ved at give hende de penge, de havde fået hos den anden nabo. "Så har du nogen, hvis der kommer andre børn...", lød det deltagende :-)
Fantastiske børn du har :-)
Et par piger, der var her var meget fortørnede over, at der var nogen der ikke åbende, selvom de helt tydeligt kunne se, at der var nogen hjemme....
Post a Comment