Jeg skulle lige en tur på biblioteket med et par bøger og en DVD, der var blevet for gamle hen over påsken. Det at gå på biblioteket er jo gratis, men kan, når man jeg som jeg er lidt glemsom, blive en dyr fornøjelse. Ikke at jeg vil klage - overhovedet - for utallige er de gange, jeg selv har stået og sagt til en lidt gnaven låner, at "Det er jo gratis at aflevere til tiden" (nu kan jeg pludselig høre, hvor nævenyttigt det lyder).
Anyway - jeg var altså lige en tur på biblioteket for at aflevere. Og hvorfor er det så lige, at jeg næsten var ved at slæbe mig en pukkel til på vej ud af biblioteket. Godt nok skulle jeg hente to reserveringer, men det var en lille-bitte film og en lille-bitte bog, så det var ikke dem der gjorde udslaget.
Men når jeg nu lige var der alligevel, så måtte jeg jo lige omkring "lån&læs"-hylden (fantastisk koncept, hvor der bliver indkøbt eksemplarer af nye og populære bøger til udlån udenom reserveringskøen) og her røg lige en roman i kurven. Jeg skal også altid lige runde hylden med nyt faglitteratur (her fandt jeg heldigvis ikke noget), men nede i det fjerneste hjørne findes håndarbejdsbøgerne og her røg der også lige en bog i kurven. Til slut måtte jeg også lige forbi reolerne omkring gruppe 38 med bøgerne om sociale problemer. Der gik det for alvor galt og der røg bøger om Kofoeds Skole, de hårdest belastede kontanthjælpsmodtagere og nutidens anstaltsklientel i kurven....
Det er godt at det er gratis at låne på biblioteket (og aflevere til tiden), for jeg lærer det sikkert aldrig.
Wednesday, April 15, 2009
Sunday, April 12, 2009
Saturday, April 11, 2009
Friday, April 10, 2009
Sådan kan Langfredag også forme sig....
Kirkegang. Påskefrokost. Campingvogn. Havearbejde.
Sådan tror jeg at påskedagene former sig for mange rundt om i det danske land. Men sådan er det altså ikke lige i min familie i dag.
Jeg er efterladt alene i barndomshjemmet (har dog Jensen til at passe på mig - eller omvendt) med den bærbare og masser af noter. 30 sider skal gerne blive til 15 inden jeg er helt tilfreds og kan sende resultatet afsted til min vejleder.
Imens er resten af familien draget ud i forårslandet for at tilbringe eftermiddagen hos vagtlægen med et betændt øre.
Det var vist ikke helt sådan vi havde forestillet os, at påsken skulle forme sig.
Forhåbentlig returnerer de snart med rene ører og en velgørende recept.
Forhåbentlig kan jeg snart nyde forårsvejret med mit strikketøj i stedet for med forsorgslovens støvede paragraffer.....
Sådan tror jeg at påskedagene former sig for mange rundt om i det danske land. Men sådan er det altså ikke lige i min familie i dag.
Jeg er efterladt alene i barndomshjemmet (har dog Jensen til at passe på mig - eller omvendt) med den bærbare og masser af noter. 30 sider skal gerne blive til 15 inden jeg er helt tilfreds og kan sende resultatet afsted til min vejleder.
Imens er resten af familien draget ud i forårslandet for at tilbringe eftermiddagen hos vagtlægen med et betændt øre.
Det var vist ikke helt sådan vi havde forestillet os, at påsken skulle forme sig.
Forhåbentlig returnerer de snart med rene ører og en velgørende recept.
Forhåbentlig kan jeg snart nyde forårsvejret med mit strikketøj i stedet for med forsorgslovens støvede paragraffer.....
Sådan skal den skæres
Påskeferien startede med en rigtig tøse-hygge-aften med medbragt mad og rødvin, Desperarte Housewifes, Grease og Dirty Dancing.
Sådan skal en rigtig tøse-hygge-aften skæres.....
Monday, April 06, 2009
Friday, April 03, 2009
Mad med pølser
Nogen vil mene, at pølser ikke er rigtig mad - og i hvert fald er pølsen ofte en ildeset og politisk ukorrekt spise. Men jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for netop pølser.
I min hotdog (med det hele) vil jeg helst have en godt ristet pølse, men ellers er jeg i mange situationer mere til den, om muligt endnu mere ukorrekte, røde pølse.
Jeg ved godt, at pølsen er for grisen, hvad chicken-nuggets er for kyllingen og trøfler for wienerbrødet: et affaldsprodukt (bi-produkt????). Men det undlader jeg behændigt at tænke på, når jeg sætter tænderne i en af de røde fra Gøl (der nu faktisk er kommet med en "light" version med mere kød og mindre fedt).
Fra min barndoms besøg hos slagteren husker jeg glæden ved at få en rød pølse - helt til sig selv. En vane jeg heldigvis stadig ser forældre praktisere.
Og også i min barndom var spaghetti med millionbøf noget nær den mest eksotiske pastaret man kunne forestille sig, men i mit barndomshjem blev den suppleret af pasta med pølsesovs, som jeg stadigvæk kan få trang til. Pastasalater var heller ikke noget med ruccola-salat, soltørrede tomater, pinjekerner og parmesan, men derimod pastaskruer, osteterninger og røde pølser. Endnu en klassiker, som ind imellem sniger sig ind i min madpakke (men som jeg har opdaget, at jeg prøver at spise i skjul for kollegaer og medstuderende).
Et moderne tiltag har jeg helt selv fundet på: hjemmelavet pølsemix med ovnfritter, røde pølser, løg og rå mængder af karryketchup (mon det bliver en klassiker, som mine børn vil tilberede og spise i smug?).
Jeg kender masser af mennesker, som i alvor siger, at de ikke kan huske hvornår de sidst har spist en hotdog og overfor hvem jeg ikke vil kunne indrømme de spisevaner jeg har beskrevet ovenfor. Alligevel findes der op til flere varianter af pølsen i supermarkedets køledisk, og nu hvor sommeren så småt trænger sig på begynder grillpølserne deres indtog i selvsamme kølediske (ja, nu ved jeg jo godt at grillpølsen selvfølgelig ikke har helt det samme dårlige image som den røde pølse).
Nogen må altså købe dem.
Og gad vide om de der "nogen" er sådan nogen som mig, der hvad andre fødevarer angår, kan være helt frelst og løbe rundt efter den rigtige økologiske -, fair trade - eller tilsætningsstoffri variant af en bestemt vare - for sekunder efter at kigge mig over skulderen mens der glider to pakker på tilbud fra Gøl ned i kurven....?
I min hotdog (med det hele) vil jeg helst have en godt ristet pølse, men ellers er jeg i mange situationer mere til den, om muligt endnu mere ukorrekte, røde pølse.
Jeg ved godt, at pølsen er for grisen, hvad chicken-nuggets er for kyllingen og trøfler for wienerbrødet: et affaldsprodukt (bi-produkt????). Men det undlader jeg behændigt at tænke på, når jeg sætter tænderne i en af de røde fra Gøl (der nu faktisk er kommet med en "light" version med mere kød og mindre fedt).
Fra min barndoms besøg hos slagteren husker jeg glæden ved at få en rød pølse - helt til sig selv. En vane jeg heldigvis stadig ser forældre praktisere.
Og også i min barndom var spaghetti med millionbøf noget nær den mest eksotiske pastaret man kunne forestille sig, men i mit barndomshjem blev den suppleret af pasta med pølsesovs, som jeg stadigvæk kan få trang til. Pastasalater var heller ikke noget med ruccola-salat, soltørrede tomater, pinjekerner og parmesan, men derimod pastaskruer, osteterninger og røde pølser. Endnu en klassiker, som ind imellem sniger sig ind i min madpakke (men som jeg har opdaget, at jeg prøver at spise i skjul for kollegaer og medstuderende).
Et moderne tiltag har jeg helt selv fundet på: hjemmelavet pølsemix med ovnfritter, røde pølser, løg og rå mængder af karryketchup (mon det bliver en klassiker, som mine børn vil tilberede og spise i smug?).
Jeg kender masser af mennesker, som i alvor siger, at de ikke kan huske hvornår de sidst har spist en hotdog og overfor hvem jeg ikke vil kunne indrømme de spisevaner jeg har beskrevet ovenfor. Alligevel findes der op til flere varianter af pølsen i supermarkedets køledisk, og nu hvor sommeren så småt trænger sig på begynder grillpølserne deres indtog i selvsamme kølediske (ja, nu ved jeg jo godt at grillpølsen selvfølgelig ikke har helt det samme dårlige image som den røde pølse).
Nogen må altså købe dem.
Og gad vide om de der "nogen" er sådan nogen som mig, der hvad andre fødevarer angår, kan være helt frelst og løbe rundt efter den rigtige økologiske -, fair trade - eller tilsætningsstoffri variant af en bestemt vare - for sekunder efter at kigge mig over skulderen mens der glider to pakker på tilbud fra Gøl ned i kurven....?
Subscribe to:
Posts (Atom)