Mad med pølser

Nogen vil mene, at pølser ikke er rigtig mad - og i hvert fald er pølsen ofte en ildeset og politisk ukorrekt spise. Men jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for netop pølser.

I min hotdog (med det hele) vil jeg helst have en godt ristet pølse, men ellers er jeg i mange situationer mere til den, om muligt endnu mere ukorrekte, røde pølse.

Jeg ved godt, at pølsen er for grisen, hvad chicken-nuggets er for kyllingen og trøfler for wienerbrødet: et affaldsprodukt (bi-produkt????). Men det undlader jeg behændigt at tænke på, når jeg sætter tænderne i en af de røde fra Gøl (der nu faktisk er kommet med en "light" version med mere kød og mindre fedt).

Fra min barndoms besøg hos slagteren husker jeg glæden ved at få en rød pølse - helt til sig selv. En vane jeg heldigvis stadig ser forældre praktisere.

Og også i min barndom var spaghetti med millionbøf noget nær den mest eksotiske pastaret man kunne forestille sig, men i mit barndomshjem blev den suppleret af pasta med pølsesovs, som jeg stadigvæk kan få trang til. Pastasalater var heller ikke noget med ruccola-salat, soltørrede tomater, pinjekerner og parmesan, men derimod pastaskruer, osteterninger og røde pølser. Endnu en klassiker, som ind imellem sniger sig ind i min madpakke (men som jeg har opdaget, at jeg prøver at spise i skjul for kollegaer og medstuderende).
Et moderne tiltag har jeg helt selv fundet på: hjemmelavet pølsemix med ovnfritter, røde pølser, løg og rå mængder af karryketchup (mon det bliver en klassiker, som mine børn vil tilberede og spise i smug?).

Jeg kender masser af mennesker, som i alvor siger, at de ikke kan huske hvornår de sidst har spist en hotdog og overfor hvem jeg ikke vil kunne indrømme de spisevaner jeg har beskrevet ovenfor. Alligevel findes der op til flere varianter af pølsen i supermarkedets køledisk, og nu hvor sommeren så småt trænger sig på begynder grillpølserne deres indtog i selvsamme kølediske (ja, nu ved jeg jo godt at grillpølsen selvfølgelig ikke har helt det samme dårlige image som den røde pølse).

Nogen må altså købe dem.
Og gad vide om de der "nogen" er sådan nogen som mig, der hvad andre fødevarer angår, kan være helt frelst og løbe rundt efter den rigtige økologiske -, fair trade - eller tilsætningsstoffri variant af en bestemt vare - for sekunder efter at kigge mig over skulderen mens der glider to pakker på tilbud fra Gøl ned i kurven....?