Når der går hul på en engel

"Når der går hul på en engel" er titlen på Pia Tafdrups debut-digtsamling fra 1981, men også cirka den oplevelse jeg havde langt ude i skoven ved Morud her til aften.

Jeg må jo indrømme at jeg ikke havde læst noget af Pia Tafdrup på forhånd, og at det var helt tilfældigt at det netop blev hendes oplæsnings-arrangement, der skulle skyde mit kulturformidlingsprojekt igang.

Jeg må også indrømme, at jeg generelt ikke har læst meget lyrik... Det er blevet til en smule Inger Christensen i forbindelse med mit ophold på Testrup Højskole, men ellers ikke.

Men efter i aften går jeg måske i gang. Pia Tafdrups digte var utroligt medrivende og med et fantastisk billedsprog, der virkelig kunne sætte nogle tanker i gang. Desuden fortalte hun rigtigt spændende om udviklingen, arbejdsprocessen og formen.

Vi var ikke mange tilstede i det lille lokale i Douglashuset, men det gjorde bare stemningen intim og familiær, så næsten alle kom til orde med spørgsmål og kommentarer, som Pia svarede beredvilligt på.

Endnu en gang oplevede jeg, at de store oplevelser ofte kommer når man mindst venter det - Pia Tafdrups nyeste digtsamling med Haikudigte "Boomerang" kommer sikkert på ønskesedlen til jul....

Kulturformidling

Så er jeg på vej til Morud (?) og Pia Tafdrup for at skyde mit kulturformidlingsprojekt igang.

Septemberbryllup

I fredags iførte jeg mig det store skrud, for det var dagen, hvor Kathrine og Jens skulle giftes i Haubro Kirke. Det var et smukt bryllup, hvor skyerne af og til skiltes og åbenbarede den septemberblå himmel - og den var netop grunden til, at de havde valgt at skulle giftes i september.
Brylluppet blev holdt langt ude i skoven på Rold Storkro, men bryllupskage, lækker mad og brudevals - så alt var som det skulle være.

Også de litterære indslag, som jo glæder en bognørd som mig. Vi fik læst op af både Saint-Exupery (præsten), "Hvor højt tror du jeg elsker dig" (Jens) og Højskolesangbogen (Svend).

Det var sjovt at være med til et bryllup, hvor jeg har stået på sidelinjen og set forholdet udvikle sig til, at det nu efter 10 år er et ægteskab og en familie....

Min indre bokser

Weekenden bød på møde i Portvinslogen med godt selskab, superlækker mad, gåtur på volden, drinks, rødvin, flere desserter og rigtig god portvin.
Og så var det jo, at Susanne havde fået en splinterny Nintendo Wii i fødselsdagsgave og den skulle jo indvies.
Jeg er bange for at de andre ikke kom helt så meget til, for jeg belv totalt hooked - helt bogstaveligt.

Boksning er MIN sport! Og jeg brugte det meste af natten på at slå forskellige macho-mænd virtuelt i gulvet. De andre så helt nye sider af mig, når jeg frydefuldt jublede over endnu en mand i gulvet....
Og nå, ja - så kom vi jo aldrig i byen, fordi de virtuelle eskapader tog overhånd og fortsatte til kl. 04....

So ein Ding muss Ich auch haben

Det smukkeste sted i Danmark

For mig er det smukkeste sted i Danmark lige nu strækningen fra Svendborg til Ollerup (og videre mod Fåborg).

Så så man lige mig...

....Da jeg vil afslutte ugens gode kulinariske takter med et sidste ordentligt måltid i lørdags.
Der var købt ind til dejlig svampesuppe med kantareller og champignon, det hele havde simret med løg, boullion og FLØDE og det manglede kun at blive blendet til en cremet suppe.
Og det er jo derfor man har en lækker rød blender fra OBH....

Der er bare det ved den blender, at der står i brugsanvisningen, at man ikke må blende noget over en vis temeperatur - og der er også det ved blenderen, at jeg har et mislykket forsøg på suppeblendning bag mig. Men det afholder jo ikke en mad-entusiast fra LIGE at forsøge én gang til.

Resultat: AAARRRGGGGHHHH!!!!!!! Et split-sekund efter at min højre hånd havde drejet på knappen, mens min venstre var startegisk placeret på låget, piskede den kogende suppe ud til ALLE sider.
Det gjorde ikke sådan rigtigt ondt - i hvert fald ikke lige med det samme - så jeg stod totalt modløs og så på min svampesuppe, der sad på væggen, bordet, gulvet, skabene, alt hvad der stod på køkkenbordet (bl.a. en frugtkurv og mit brødlager). Det eneste sted, der ikke var noget, var i blenderen.
OG så begyndte det at gøre ondt..... Sådan rigtig ondt.

Var senere på aftenen i biffen med Anne med frosset viskestykke i tasken og McD-mad og panodil i maven.

I dag er jeg bare uklædeligt pink på det venstre håndled.