Så så man lige mig...

....Da jeg vil afslutte ugens gode kulinariske takter med et sidste ordentligt måltid i lørdags.
Der var købt ind til dejlig svampesuppe med kantareller og champignon, det hele havde simret med løg, boullion og FLØDE og det manglede kun at blive blendet til en cremet suppe.
Og det er jo derfor man har en lækker rød blender fra OBH....

Der er bare det ved den blender, at der står i brugsanvisningen, at man ikke må blende noget over en vis temeperatur - og der er også det ved blenderen, at jeg har et mislykket forsøg på suppeblendning bag mig. Men det afholder jo ikke en mad-entusiast fra LIGE at forsøge én gang til.

Resultat: AAARRRGGGGHHHH!!!!!!! Et split-sekund efter at min højre hånd havde drejet på knappen, mens min venstre var startegisk placeret på låget, piskede den kogende suppe ud til ALLE sider.
Det gjorde ikke sådan rigtigt ondt - i hvert fald ikke lige med det samme - så jeg stod totalt modløs og så på min svampesuppe, der sad på væggen, bordet, gulvet, skabene, alt hvad der stod på køkkenbordet (bl.a. en frugtkurv og mit brødlager). Det eneste sted, der ikke var noget, var i blenderen.
OG så begyndte det at gøre ondt..... Sådan rigtig ondt.

Var senere på aftenen i biffen med Anne med frosset viskestykke i tasken og McD-mad og panodil i maven.

I dag er jeg bare uklædeligt pink på det venstre håndled.