At sætte sig i respekt

Jeg følger et kursus i projektledelse på Uni. I går var der "Projekt Management Afternoon" med gæsteforelæsning ved eventchef i DGI Lars Rasmussen. Det var vældig interessant at få nogle praktsike erfaringer på det, at planlægge og afholde store events som Landsstævnet.

Men noget at det, der for alvor fik mig i det eftertænksomme hjørne, var Lars Rasmussens udmeldinger om det, at stå fast ved sit lederskab - selv om det til tider kan komme ti at virke lidt overlegent.
Det bragte minder fra min tid på biblioteket frem. To gange har jeg af Iben fået at vide, at jeg skal sætte mig i respekt og vise, at det er mig der bestemmer. Begge gange var fordi deltagerne ved større arrangementer begyndte at "overtage lederskabet" og jeg lod dem gøre det... Jeg er ikke helt sikker på, at jeg i situationerne forstod hvorfor hun lagde så meget vægt på, men i bakspejlet kan jeg godt se, at det ikke er særlig smart at en leder/vært/ordstyrer lader sig manipulere til at ændre på planerne undervejs - uden selv at ville det.

Det hænger ikke ubetinget sammen med det Lars Rasmussen sagde, men det var altså de tanker, der blev sat i gang hos mig. Og det er nok ikke helt dumt, for bevidstheden om at jeg ikke altid er så god til at sætte mig i respekt kan nu få mig til at arbejde noget mere med det...