Monday, February 05, 2007

Madplanen uge 5

Her følger en ikke særlig interresant madplan fra ugen der gik. Ugen har været præget af møder og andre aktiviteter, der har gjort at det med aftensmaden har været lidt så som så. Måske kommer der nye boller på suppen i denne uge....

Mandag den 29. januar: Pasta med pølsesovs (min ven i nøden - fiskemanden havde lukket og så var gode råd dyre...)
Tirsdag den 30. januar: Vi var begge i Århus i embeds medfør og valgte at tage Trine med i IKEA for at shoppe og spise aftensmad. Trine og jeg fik noget kyllingesalat og Claus fik pasta med kødsovs.
Onsdag den 31. januar: Papikakoteletter fra "God mad"
Torsdag den 1. februar: var jeg alene hjemme og fik en kotelet, der var til rest fra dagen før.
Claus var i Norge hele weekenden, så den tilbragte jeg i Glerup
Fredag den 2. februar: Græske kødboller med pasta og tomatsovs + salat
Lørdag den 3. februar: Pastasalat (+ vafler til aftenskaffen)
Søndag den 4. februar: Hjemmelavet pizza

Der er ingen oplagte opskrifter fra denne uge, men flere har spurgt til opskriften på mine morgenboller, så her kommer den:

7½ dl vand
25 g gær
1 spsk salt
1 spsk honning
2 spsk blå birkes
125 g GROVVALSEDE økologiske havregryn
100 g speltmel
750 g hvedemel
Rør gæren ud i vand. Tilsæt salt, birkes og honning. Rør havregryn og speltmel ud i vandet. Rør melet i lidt efter lidt. Dæk skålen til og stil den i køleskabet til dagen efter.
Sæt dejen på plader med en spiseske - dyp skeen i vand ind imellem, så slipper de lettere. Der bliver ca. 16 stk. Lad hæve i ca. 10 minutter. Bag ved 225 g i ca. 20 minutter. Ved varmluft kun 200-210 g.

1 comment:

Anonymous said...

Dejligt, så kan vi prøve denne opskrift på morgenbrød.
Conni