Genså Per Flys smukke film Drabet i søndags. Det gode ved et gensyn er, at man kan fokusere på noget andet end handlingen og det var derfor jeg lagde mærke til, hvor smukt filmen er filmet.
Tænk bare på den indledende scene, hvor vi er med ude at sky-dive: de fantastiske farvekontraster mellem vand, sand, græs og himmel.
Og da skærmen lander på skrænten: de meget røde snore mod den hvide baggrund - en farve der går igen i tekstningen.
Flotte er også panoramerne fra Carstens sommerhus.
Og smukt bliver det igen i det næsten Hammerhøi'ske motiv hvor Carsten opsøger Pil i kollektivet og man ser hende sidde i det bagerste rum, hvor man skal se igennem tre opslåede røde døre.
Faktisk er der flere scener, hvor vi som beskuere ser gennem flere rum, for at se der, hvor handlingen egentlig udspiller sig.
Smuk film med et vigtigt tema!
No comments:
Post a Comment