Claus havde for første gang siden sin landflygtighed besluttet sig for at tilbringe en weekend i Viborg (og måske mest fordi han kunne kombinere det med arbejde...?). Og det var en fin weekend at vælge, fordi den pga. møder i Jylland og Grundlovsdag kunne trækkes helt til tirsdag aften.
Han har jo aldrig været den store romantiker og jeg er aldrig blevet overøset med blomster, chokolade og smykker. Men fredag aften havde han alligevel flottet sig, for da kom han hjem fra Ringkøbing medbringende et af mine store ønsker: orangemarineret andebryst fra Slagter Iversen. Sådan er han bare: kender mine inderste ønsker...
Jeg savner Ringkøbing for mange ting, men et af de store savn er helt sikkert, at jeg ikke længere har muligheden for at handle hos Iversen. De slagtere jeg har besøgt i Viborg blegner ved siden af ham og udvalget og betjeningen i den dejlige butik på gågaden i Ringkøbing.
Så her skal da lyde en opfordring til et besøg hos ham, hvis man er på de kanter...
No comments:
Post a Comment