Skulle køre Claus' bil på værksted - han er her jo lissom ikke selv til at gøre det. Så jeg fik bestilt tid og skulle så ned med den her til formiddag. Heldigvis havde jeg Marie på besøg, så jeg kunne få selskab på gå-turen hjem fra mekanikeren.
Glade og fro hentede vi bilen på den parkeringsplads, hvor den har tilbragt de sidste par uger i stilstand - og HURRA: der havde IKKE været indbrud og den KUNNE starte. På vej ud til mekanikeren måtte vil lige omkring busstationen, fordi vi skulle tjekke Maries bustider. Og da vi kom ud til bilen igen, kunne den pludselig IKKE STARTE!!!!! Febrilsk drejen med nøglen hjalp ikke, at gå en tur og komme tibage for at prøve igen hjalp heller ikke. Til slut var der kun den allerpinligste mulighed tilbage: at gå hjem og hente min egen bil, køre ud til mekanikeren og på min allermest kvindeligt-naive måde forklare ham mit problem, give instrukser om, hvor bilen kunne afhentes og kaste nøglen i armene på ham inden jeg hastede tilbage til min egen lille driftssikre bil....
Det skal nok vise sig, at han kunne sætte sig lige ind og starte bilen i første forsøg. Men så har han da fået et hak opad i sin maskuline stolthed.
No comments:
Post a Comment