Wednesday, March 18, 2009

Forår i luften

Trods ret beskedne temperaturer, så giver blå himmel og solskin mindelser om forår. Derfor trak jeg i dag i en varm trøje og fattede grensaksen. Jeg fik klippet ned, så terrassen nu virker dobbelt så stor og jeg fik vasket havemøblerne ned. De trængte! Fuglene har åbenbart betragtet dem som deres helt eget fugletoilet, så der skulle godt med knofedt til (sine steder røg malingen sgu med, når jeg lagde kræfterne i).

Til slut måtte jeg en tur ned til den lokale blomsterpusher, hvor der røg et par af de fine spæde bellis i kurven, så nu er der ikke kun forår i luften, men også på terrassen.

Da jeg endelig skulle til at nyde frugten af mine anstrengelser trak et fint skydække ind over Odense....
Men nu er jeg bare SÅ klar til endnu mere solskin.

No comments: