Ud at se med DSB

Jeg havde en fin oplevelse, da jeg i søndags skulle med toget fra Næstved til Odense. Det må ellers sige, at jeg ikke var venligt stemt, da turen den modsatte vej dagen før ikke havde været uden forhindringer (vi var få minutter forsinkede da vi nåede Ringsted, hvor Sara, Karina og jeg skulle skifte til toget til Næstved. Men vi var ikke urolige, da vi i højtaleren fik at vide, at toget ventede på os - MEN det gjorde det selvfølgelig IKKE. En time skulle slås ihjel i Ringsted, men man skulle tro, at Karina har erfaring med den slags, for hendes kommentar var: "Der er altid en Bodega overfor banegården" - og selvfølgelig var der det, så vi fik en øl i solen og vendt verdenssituationen).

Turen hjem gik mere problemfrit - og var faktisk rigtig hyggelig. Jeg plejer altid at sidde i hvilekupé, men da Sara og jeg igen skulle følges var det jo ikke en mulighed. Så vi fik os mast ind midt i en vogn, hvor der var to pladser. Lidt upraktisk var det dog, da vi på vejen måtte passere salgsvognen med vores store kufferter, men det gik også. Jeg kommenterede overfor Sara, at jeg nok fik brug for hjælp til min kuffert (underforstået af hende) og det tog en ung mand straks som en opfordring og fik min kuffert bugseret på plads. Så gik der lidt tid med hyggesnak, læsning osv. indtil der pludselig var en mand, der skulle sidde på Saras plads - eller var det mon den ved siden af - jo det var det vist, men pigen der var ved at se film på sin PC og ville helst ikke flytte sig. Det var også lige meget, for hun havde også en plads, det var bare ikke den hun sad på - og så kunne han jo bare sidde på den. Resultatet blev at Sara måtte flytte over på den anden side af gangen (til den flinke unge mand), hvilket igen resulterede i, at hun fik forstyrret en dame med en hund. På en eller anden måde lykkedes det også mig, at få flyttet mig - og så blev der plads til manden med pladsbilletten. Da vi endelig allesammen var kommet på plads, var det så han gerne ville låne en kuglepen, så han kunne gætte kryds og tværs - og det fik han liv til, men kun til Odense.
I Nyborg skulle ham den flinke af, men han var nu kommet til at sidde inden for Sara, der var faldet tungt i søvn - så hun måtte vækkes, hvilket hun blev ret forskrækket over. Og så var der jo ikke langt til Odense, hvor vi begge skulle af. Og så var der lige det med kufferten igen... Heldigvis var ham med kuglepennen ligeså hjælpsom som ham den flinke og kufferten kom ned. Så var der kun tilbage igen at forcere damen med salgsvognen inden vi stod på perronen i Odense... Jeg tror jeg vil til at rejse noget mere med DSB - og så ikke i hvilekupéen, der for det meste er meget stille og slet ikke nær så festlig, som resten af toget.....