Jeg er høj!

Ikke på stoffer eller i centimeter, men høj af mit arbejde.

Jeg har selvfølgelig nydt at vise skoleklasser rundt i fattiggården, men det kan ikke måle sig med dagen i dag, hvor der var ikke mindre end 6 børn og 7 voksne, der var med til den gratis omvisning i fattiggården kl. 11. Det blev selvfølgelig en lidt sjov blanding, når der både skulle tales til 7-årige og midaldrende, men det er en rigtig skæg udfordring.
Imens jeg viste rundt kogte Kirsten boghvedegrynsvælling og smurte fedtemadder - og sørme om vi ikke havde omkring 25 til spisning (+ personale) i de par timer det stod på. Folk ville meget gerne snakke, spørge, lytte og fortælle. Bedstemødre var der med teenagebørnebørn og der var en helt flok meget interesserede nordmænd.
Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det er at stå foran "et publikum" - men jeg følte mig lidt som en cirkushest, der lugter savsmuld.... Og jeg er allerede begyndt at føle at Svendborg Museum også er MIT museum og at forsorgshistorien også er MIN historie, som jeg gerne vil udbrede og formidle.
Herlig dag!