Jeg er IKKE morgenmenneske - og dog! For til hverdag står jeg jo gerne op lang tid før fanden får sko på og familier med små børn overhovedet tænker på at slå gluggerne op.
Og hvorfor gør jeg så det? Når jeg nu ikke er morgenmenneske....
Fordi jeg er en langsom vågner!
Når vækkeuret ringer og jeg vrantent vender mig om på den anden side, når jeg med morgenhår og søvn i øjnene endelig finder fodfæste på soveværelsesgulvet og når jeg med øjenlåg så tunge som... (Nå ja, jeg ved ikke lige som hvad).... lader det varme vand fra bruseren skylle ned over mig så tænker jeg hver dag - UDEN UNDTAGELSE - at i dag vågner jeg aldrig rigtigt op, i dag kan jeg ikke finde op til overfladen, i dag bliver en dag, hvor jeg ikke kan yde det optimale, i dag skal jeg bare lige klare 6-8 timer på det der arbejde og så hjem på sofaen. Jeg tror simpelthen ikke på, at min krop og mit hoved kan vågne op til dåd.
Men så... over morgenmad og kaffe ... for det meste i selskab med manden i mit liv og P3, men lige for tiden ofte i selskab med mig selv, reklamer, aviser, kulørte magasiner, Facebook og verdensnyheder på nettet ... lige der sker det (næsten) hver dag. Jeg vågner! Jeg kan mærke at jeg er klar! At jeg nok skal kunne yde en indsats på arbejdet, klare indkøb på hjemvejen og finde ud af at være kæreste, veninde, husmor og datter inden lyset går ud ved sengetid! Men den tilstand indtræffer altså først sådan cirka en times tid efter jeg er stået op.... Og derfor er jeg trods alt en slags morgenmenneske!
1 comment:
Dejligt for dig, at du vågner op og bliver et helt menneske hver dag.
Post a Comment