Langtidshævede boller

- Nu på den eksperimenterende måde....

Langtidshævede boller har tidligere kun været et weekend-fænomen for mig, men livet som studerende (som jo forøvrigt kan slutte hvornår det næsten skal være) vender jo op og ned på det der med hverdag og fest.

Derfor er der også tid til de langtidshævede boller på en helt almindelig torsdag formiddag. Dejen laves aftenen før og hæver i køleskabet til næste morgen. Og ca. ½ time efter jeg er stået er der helt nybagte boller til morgenmaden.

Denne gang blev det nu godt nok lidt af et eksperiment, for der skal 1 dl surmælksprodukt i dejen - og da jeg stod og skulle røre dejen sammen efter TV Avisen i aftes var der ikke noget som helst, der mindede om surmælk i køleskabet. Ikke en gang en lille rest koldskål eller noget (som ellers tidligere har reddet mig ud af lignende situationer). Jeg kunne så vælge mellem en sjat kaffefløde, der overhovedet ikke var sur eller at bruge hytteost.

Jeg valgte det sidste og bollerne blev udemærkede. De bliver nu aldrig helt ens, for meltyperne og kernetyperne skiftes også jævnligt ud.... Men en "sådan-cirka-opskrift" følger her:

1 dl sumælksprodukt (youghurt, creme fraiche, kærnemælk - eller åbenbart: hytteost)

ca. 3 dl kold vand

1/4 pakke gær

1 spsk olie

Et drys groft salt

En lille skefuld honning

1 dl havregryn (gerne grovvalset)

En håndfuld kerner (græskar-, solsikke-, tre- eller femkornsblanding, birkes .... find selv på mere)

Godt og vel 1 dl speltmel (gerne den grove)

Nogle gange bruger jeg desuden 1 dl grahamsmel, men det kan godt gøre bollerne lidt tunge

Ca. 3 dl hvedemel

Gæren røres ud i "det våde" + salt og honning. Havregryn og kerner tilsæltes. Melet tilsættes lidt efter lidt og der røres godt. Dejen skal være blød, men ikke flydende. Sættes til hævning i køleskabet til næste dag.....

.....Hvor ovnen tændes på 225 grader. Med en ske sættes ca. 10-12 boller på en bageplade. De står lige og hæver lidt mens ovnen varmer op (gerne 10-15 minutter) og bages derefter i 15-20 minutter.

Tip: dejen kan også med fordel laves om morgenen og så formes til flutes om aftenen -og så kan man servere nybagte, lagtidshævede flutes for sine gæster. Her kan man så evt. udskifte kernerne med revet gulerod, revet squash, snittede soltørrede tomater eller oliven. Hvor overskudsagtigt er det ikke lige :-)

Om at ændre identitet

Jeg har ændret min identitet en lille bitte smule og er på den måde blevet en del af et helt nyt fællesskab. Det drejer sig i alt sin enkelthed om, at jeg for godt tre uger siden igen blev indehaver af en cykelhjelm.

Det har jeg ikke været siden mine teenage-år, hvor denne ufikse sikkerhedsforanstaltning var en kilde til stor gene for mig. For hvor så man altså bare fjollet ud med den hvide æggeskal med hippe neonfarvede fartstriber (!) på hovedet. Det var da totalt umuligt at score nogen af klassens lækre drenge på vej hjem fra skole med den på hovedet (det var det måske alligevel, men den hjalp i hvert fald ikke på helhedsindtrykket). Derfor valgte jeg ofte at trække cyklen væk fra skolens nærområde, inden jeg spændte den forhadte hjelm på hovedet og cyklede hjemad.
(For en god ordens skyld skal det lige tilføjes at det ikke som sådan ødelagde mit liv som teenager, da jeg (også) dengang var notorisk modstander af al fysisk udfoldelse og derfor benyttede mig af en hver mulighed for at blive transporteret til og fra skole i bil).

Siden min skoletid har jeg ikke cyklet mange kilometer - og heller ikke ejet en cykelhjelm. Begge dele er der blevet lavet om på denne sommer, hvor jeg har cyklet flittigt til og fra mit arbejde i HC Andersens Hus og hvor jeg altså også igen er blevet den stolte ejer af en cykelhjelm - godt nok med sponsorstøtte fra de sædvanlige kilder.

Der er sket flere ting siden den gang. Først og fremmest er det - i hvert fald i landets større byer (minus Aalborg) - blevet meget mere almindeligt at køre med cykelhjelm. Desuden findes hjelmene i dag i mange forskellige designs og de bringer ikke længere straks tankerne hen på æggeskal. Og sidst men ikke mindst er jeg nok blevet mindre forfængelig - i hvert fald lige på dét område - og mere fornuftig.

Så nu er jeg altså en del af det fællesskab, der hedder: "Os, der kører med cykelhjelm" og har dermed også automatisk fået ret til at se ned på alle dem, der ikke gør det.
Og det startede jeg (meget dobbeltmoralsk, når man tager min egen historie og sene "anden-debut" i betragtning) med at gøre fra det sekund jeg tog hjelmen på hos cykelhandleren - altså at se ned på "de andre", dem der IKKE kører med cykelhjelm.

Og der er sådan set ikke nogen grund til ikke at køre med hjelm: man kan få rigtig mange smarte hjelme fra de helt diskret til de kække og farvestrålende og priserne starter ved omkring 200 kr. Og så beskytter de altså hovedet rigtig godt, og det er værd at have med i overvejelserne, for fakta er, at 2700 cyklister hvert år får alvorlige hovedskader.

Rådet for større færdselssikkerhed, Trygfonden, Hjerneskadeforeningen, Hjernesagen og Netto kører lige nu en kampagne, for at få flere til at køre med cykelhjelm.

Blomster i Odense

Blomsterfestivalen i Odense er en årligt tilbagevendende begivenhed. Jeg har aldrig før bevæget mig ind til byen for at se på herlighederne, men i år var jeg på arbejde, så jeg blev nærmest nødt til lige at slå et smut forbi Flakhaven. Der var der bygget høje stilladser, der for mig at se var tilfældigt overstrøet med diverse blomster.

Nede hos "mig selv" i Lotzes Have ved HC Andersens Hus var der selvfølgelig også blomster - og selvfølgelig var temaet netop eventyrdigterens figurer. Således fandtes i søen en svane (og lur mig om den ikke en gang har været en grim ælling) og også den lille Tommelise med følge af en blomstrende sommerfugl. På landjorden havde vores allesammens anti-helt Klods Hans taget plads.

Det var mere specielt end egentlig kønt og jeg mener faktisk at blomsterne kunne have været brugt bedre. Men når det nu endelig skal være, så ved jeg at blomsterne også bagefter bliver "genbrugt". Når festivalen er slut sælges de nemlig til overkommelige og helt rimelige priser og overskudet går til Lion's sociale arbejde.

Til slut lige endnu et billede af Tommelise - med min arbejdsplads i baggrunden.