Thursday, July 23, 2009

Noget om service

At møde en service-mindet parkeringsvagt hører sikkert til sjældenhederne - jeg har faktisk ikke mødt så mange parkeringsvagter i mit liv. De plejer jo at snige sig til at hæfte bøderne fast under ens vinduesviskere....
Men altså; i sidste uge mødte vi faktisk én af slagsen.
Vi var på en tur til en kendt turistattraktion i det nordsjællandske. Vi var heldige og fandt en parkeringsplads ret tæt på - nok fordi den var ret lille og klemt ind mellem to andre bilere, men den var der.... Efter en god times tid vendte vi tilbage til bilen med hænderne fulde af isvafler. Mens vi nød det sidste af isene, så vi godt de to p-vagter, der langsomt begyndte en rondering på p-pladsen. Da den ældre herre i uniform og Jacoform sko kom over til os, spurgte han venligt om vi ikke var lige ved at køre - og jo! det var vi da. "Godt," sagde han "for ellers bliver det godt nok en dyr is."

Da vi bakkede ud fra pladsen, lagde vi mærke til skiltet med Parkering Forbudt og så, hvordan de andre parkerede biler alle fik en bøde.

Dét kalder jeg service! Vi snakkede glad om den flinke p-vagt på vej væk fra pladsen - og han fik et smil fra os inden vi smækkede bildøren. Det var vel en slags win-win (undtagen for den nordsjællandske kommune, der gik glip af 510 kr.).

Friday, July 17, 2009

Skønne smykker

Jeg faldt over Pia Daa's smykker ved et besøg på Kronborg tidligere på ugen. Jeg kunne da godt ønske mig den her.......eller dem her....

Øv, altså....

Det der er altså bare ikke i orden, når jeg nu skal til Grøn Koncert i morgen.
Jeg glæder mig ellers til Sys Bjerre, LOC, Infernal, Tim C og ikke mindst TV2.... Men det bliver altså i øs-pjask-regnvejr, så regnslag og gummistøvler ER fundet frem.

Tuesday, July 14, 2009

Noget om at være (en elendig) husmor

I min vennekreds går jeg for at være den ultimative husmor, der bager og sylter og dækker pæne borde til jul og fødselsdage, pakker lækre picnickurve og vasker og stryger mit tøj nogenlunde pænt.

Men i søndags gik det galt - sådan rigtig galt. Og for første gang NOGENSINDE stod jeg med hvide t-shirts og toppe og små trusser, der var LYSERØDE. Jeg var kun mig selv, så der var ikke nogen at skyde skylden på. Den var udelukkende min. Og havde det så endda bare været fordi jeg havde overset en rød sok i vasketøjsbunken, men det var det ikke. Det var bare fordi den røde vask jeg havde vasket umiddelbart inden den hvide, havde efterladt en hulens masse overskudsfarve i vaskemaskinen.... Gode råd var dyre (og det er de stadig): jeg prøvede med klorin og en ekstar vask med blegemiddel. Det hele er blevet noget mindre lyserødt - det har vel nu nærmest bare et svagt rosa skær - men det er ikke sådan rigtig hvidt.

Så hvis nogen har et godt råd, så modtager jeg det gerne...

Friday, July 10, 2009

Noget om parforhold

I sidste uge indtog Lars og jeg et af vores aftensmåltider på en restaurant i Kerteminde - af den familievenlige slags. Og på denne skønne sommeraften var der også masser af familier, der benyttede sig af tilbuddet om pizza og pasta til rimelige priser under parasollerne uden for restauranten.

På et tidspunkt kom jeg til at se mig omkring - og midt i min egen lykke sad jeg og blev rigtig trist. For lige i mit synsfelt sad en lille familie med mor, far og en lille dreng. Og ikke én gang under hele måltidet så jeg de to voksne tale sammen. De sad begge vendt mod den lille purk, der helt åbenbart var blevet centrum i deres liv, og de talte begge til guldklumpen, lagde mad og drikke til rette for ham og tog af og til selv en mundfuld med venstre hånd. Men altså: de talte ikke med hinanden. Og jo mere jeg så mig omkring, jo mere lagde jeg mærke til en masse voksne, der talte med deres børn, men ikke med hinanden.

Nu har jeg jo holdt lange foredrag om sprogstimulering og om hvor vigtigt det er at tale med børn -men der må altså også være en grænse. Det er altså også vigtigt at mor og far taler med hinanden og jeg blev så trist over at se, hvor mange unge mennesker, der havde reduceret dem selv til forældre slet og ret - og altså ikke længere var kærester eller mand og kone.

Disse triste betragtninger fra en familierestaurant i Kerteminde kom jeg til at tænke på i dag, da jeg fra min plads i billetsalget i HC Andersens Hus overværede en lille familie med far, mor og tre børn. Da den lille gruppe skulle splittes op i to måtte mor og far lige kysse.... Og kysse.... Og kysse. Og da et af børnene utålmodigt rykkede sin mor i ærmet lød beskeden: "Vi skal altså lige kysse færdig, for det har vi forsømt."

Gæt lige om de så gladere ud end familierne fra restauranten....
Og gæt lige om jeg blev glad og fik troen på parforhold tilbage.....

Wednesday, July 08, 2009

Noget om dobbeltmoral og privatbilisme

Jeg opfatter mig selv som sådan lidt grøn i det. Som sådan en, der forsøger at genbruge og spare på ressourcerne. Som sådan en, der køber ind med omtanke. Som sådan en, der fylder mine øko-varer i en medbragt genbrugspose. Som sådan en, der sorterer mit affald så godt som muligt.

Men jeg er bare også sådan en, der elsker min bil og elsker at slippe CO2 ud, når jeg kører de danske veje tyndt for at besøge venner og familie rundt om i landet.
Jeg befinder mig usandsynlig godt bag rattet i min lille sølvpil. Vi passer så godt sammen Alto'en og mig. Efter lidt tilpasningsvanskeligheder kan jeg nu køre i timevis med volumen på max og lakridser i handskerummet.

Jeg ejer ikke en GPS, men vi finder alligevel altid vej - Sølvpilen og mig. Udprintede kørselsvejledninger fra Krak har det godt nok med at hobe sig op på gulvet i passagersiden, men vi finder vej på de jyske og fynske veje. Vi finder vej på motorvejen og magueritruten, vi finder vej på Nordfyn og i Østjylland, vi finder vej i byen og på landet.

Når turen bliver for lang holder vi pitstop. Vi tanker oktan 92, pølser og is eller nyder udsigten over en medbragt kop kaffe. Og så går turen videre med P1 eller P3 i højtalerne alt efter humøret og længden på turen.

Jeg opfatter mig selv som grøn og tager da også af og til toget eller bussen (og pudser glorien og har utrolig god samvittighed), men hvad miljø og privalbilisme angår er jeg nok en lille smule dobbeltmoralsk....

Tuesday, July 07, 2009

Man tager....

... en fersken,
en godt moden banan,
en lille tsk. honning
et par dl. øko-mælk af den foretrukne slags (min er den fedtfri fra Thise)
et drys øko-græskarkerner
to isterninger

og blender et minutstid
- så er der smoothie til formiddagskaffen!

Sunday, July 05, 2009

Oh, at være en høne....

Så langt kom den aldrig i sit liv, den kylling, der lige nu ligger og hygger sig i en gryde på mit komfur. Tilgengæld for den lov til at ende sine dage som tarteletfyld i et køkken i Odense.

Det er lidt mærkeligt med tarteletter, for tidligere sagde de mig ikke rigtigt noget - faktisk kunne jeg vil ikke rigtig li' dem. Men nu kan jeg få helt desperat lyst til en god gang tarteletter med kylling og asparges.
Jeg har altid lavet min tarteletfyld selv, men det plejer at være af et par stykker kyllingebryst. I dag går jeg så hele vejen, fordi jeg gerne vil have en ordentlig portion fyld i fryseren.
Hen over sommeren får jeg masser af dage, hvor jeg først er hjemme fra arbejde kl. 18.30 - og så er det altså herligt at kunne lave "fast-food" på den gode måde. At have fryserne fyldt med portioner af forskellige ting er alt andet lige både sundere og billigere end at ty til den konventionelle fast food, som i mit kvarter også begrænser sig til det lokale pizzeria.... Så er det godt at have kødsovs, tarteletfyld, frikadeller og lignende i fryseren.

Lige nu breder duften sig i lejligeheden og jeg glæder mig til om et par timer at sætte tænderne i en sprød tartelet med dejligt fyld og tomatbåde på toppen.

Saturday, July 04, 2009

Fyn er fin

- også om sommeren.

Jeg ELSKER sol og sommer.
Jeg kan slet ikke få nok af at sidde/ligge udenfor og få sol på benene....
...drikke rosé, spise jordbær, grille...
Men ind imellem må jeg dog kapitulere og trække indenfor....
...fylde opvaskemaskinen, lægge lidt vasketøj sammen osv.

Lige om lidt går jeg udenfor igen med en iskaffe, en balje til fødderne og specialetingene.

Om et par timer kører jeg til Silkeborg, hvor jeg skal opleve de hede rytmer som bl.a. Sys Bjerre kan fremtrylle.

God weekend til alle!