Storfangerne

Ja, så fangede jeg da lige en fisk. Vist nok den første jeg nogensinde har fanget til trods for faderens og broderens fiske-interesse. Jeg må dog indrømme at der gik totalt Bubber i den, da jeg skulle slå den ihjel, så det måtte den medbragte BS (far) klare (han er også ved at gøre de tre fangede fisk i stand nu).

Det var et par skønne timer ved Nørreris Put & take så (ja, jeg ved godt det er lidt snyd så). Sune fangede også fisk, solen skinnede og der var ællinger i vandet.

Så er den gal igen...

....den lille Alto er syg igen. I hvert fald blinker og lyser det i instrumentbrættet.
Jeg smurte den lidt blonde attitude på og konsulterede en lokal mekaniker. Han har lovet mig, at jeg godt kan køre til Århus i morgen, hvor jeg skal mødes med mine fantastiske logesøstre.

Jeg krydser fingre og håber på at den klarer turen - og så må den til mekanikeren på tirsdag.

Torden over Fyn

Jo, det lynede og tordnede over Odense i formiddags!

Ustadigt

Jeg havde lige regnet med, at aftensmaden (ligesom frokosten) skulle indtages på terrassen.
Men for ganske kort tid siden så man lige mig i skarpt trav med klip-klappere på i hæsblæsende spurt op ad havegangen for at redde tæpper og puder fra uhyggeligt store regndråber - og imens tittede solen drillende frem og stak trods alt på armene.

Jo, maj måneds vejr kan også være ustadigt.

Heldigvis blev hele dagen i går tilbragt udendørs i rigtig dejligt selskab - og med årets første stykke kød på grillen. Lækker rødvinsmarineret flank-steak og grøn kartoffelsalat. UHM!

Idag har jeg både måttet skrue op for radiatoren og tænde stearinlys og senere svedt og oparbejdet et rødt skær på kinder og arme.... Tja, sådan er den tidlige danske sommer vist....

Noget om rigdom

Man kan være rig på mange måder og på mange forskellige ting.
Efter en dejlig weekend sammen med fantastiske veninder føler jeg mig helt enormt rig. Det er fantastisk at opdage, at man ikke behøver at ses tit og ofte for at kunne være gode venner. For hvis man er det - gode venner - så finder man melodien med det samme når man ses eller taler sammen. Og sådan har jeg det med pigerne fra Gugvej....

De er skønne og dejlige og sammen med dem er der plads til det hele: det gode grin og den dybsindige samtale, god mad og tomme kalorier, vind i håret og gang i danseskoene. Med dem kan man vende både verdenssituationen og de helt nære ting - eller bare være stille. Det er fantastisk at have sådan nogle veninder og så længe jeg har dem, bliver jeg aldrig fattig.

Nok til én?

UHM! For mig er maskeret blomkål rigtigt sommermad.
Og lad mig da bare indrømme, at et helt blomkål er lige i overkanten, men så er frokosten i morgen jo også klaret.

Blomkålet er kogt og afkølet og dækket af en god dressing med ketchup, salt, peber, citronsaft, paprika, cayenneperber og et nip sukker. Dertil en ordentlig portion rejer, et par tomater eller tre og fire hårdkogte æg.

Jeg nyder det med godt brød og iskold hyldeblomstsaft.

Endnu en gang: UHM!

Totalt oldschool

Jeg har fundet en metode, der virker - når jeg skal skrive speciale forstås.
Skrivningen foregår nu i hånden.

Ja, du læste rigtigt: jeg har fundet ud af, at processen skrider meget mere flydende frem, når jeg starter med en gammeldags linieret blok og en blyant.
Det er svært at sige noget om hvorfor, men de er på en eller anden ikke nær så langt fra mine tanker og ud i hånden og ned på papiret, som ned gennem fingrene og tastaturet.
Efter en sirligt håndskrevet kladde bliver de vise ord så skrevet ind på PC'en - og skrevet om, og skrevet om, og skrevet om....

Det kan godt være det lyder gammeldags, men det virker altså for mig.

Kloden drejer

Verden står stadig - jeg blogger bare ikke så flittigt lige nu.

Sådan må det jo være ind imellem.
Jeg tror jeg får nok af det skrevne ord, når jeg sidder ved PC'en og nedfælder ord om menneskesyn, velfærdsstat og sociallovgivning. Specialet skrider støt og roligt fremad uden de store krumspring. Jeg er ikke gået i stå, men jeg tager hele ikke mine skridt med syvmilestøvlerne. Alt i alt går det nok meget godt med det.

De sidste tre dage har jeg holdt pause - helt uventet, for min vejleder aflyste et møde i sidste øjeblik. Det har været et helt fantastisk frikvarter, hvor jeg har fået ryddet grundigt op i gemmerne (nogen af dem - det hele kan ikke klares på tre dage).
Og i dag har frikvarteret været sådan helt for alvor: et par skønne timer på gågaderne i Odense. Nye jeans har længe været på tapetet, men jeg er bedre til de små impuls-køb; en skøn bluse eller et par fikse øreringe, så det der med et ret dyrt "pligtkøb" er blevet udskudt. Men nu er det gjort. Der røg selvfølgelig et par af de der små impulskøb med, men generelt synes jeg nu, at jeg begrænsede mig ret godt....

Pausen kommer nok til at fortsætte hen over Bededagsferien, men så skal der også sættes turbo på igen.