Så så man lige mig...

...med nyt hår.

Så skal der læses!!!

Efter endt "skoledag" er pligten jo ikke slut, så jeg har gjort mig klar til en eftermiddag med bøgerne. Udover bøgerne indebærer det lidt varmt at drikke og både sunde og usunde spiser. Desuden stearinlys på den råkolde og mørke dag.



Jeg håber et par timers læsning vil gøre et indhug i teksterne til næste uge, men det er vist lovligt optimistisk...

Lørdag eftermiddag

Så er der nogenlunde styr på det huslige: ryddet op, købt ind og bagt til Karina kommer på besøg i morgen + fyldt op med blomster i alle rum, så her ser nogenlunde tilforladeligt ud og hun forhåbentlig ikke opdager at her ikke er gjort rent.

Nu skulle jeg så lige læse et par timer inden der skal festes i Odenses natteliv, men jeg kom lige til at surfe en tur først. Og på min rejse rundt på nettet fandt jeg et lille feature på min læseklubs blog. Jeg siger ikke hvad det er, men har nu prøvet det selv og resultatet kan ses her.

Og nu må jeg vist hellere læse lidt...

At sætte sig i respekt

Jeg følger et kursus i projektledelse på Uni. I går var der "Projekt Management Afternoon" med gæsteforelæsning ved eventchef i DGI Lars Rasmussen. Det var vældig interessant at få nogle praktsike erfaringer på det, at planlægge og afholde store events som Landsstævnet.

Men noget at det, der for alvor fik mig i det eftertænksomme hjørne, var Lars Rasmussens udmeldinger om det, at stå fast ved sit lederskab - selv om det til tider kan komme ti at virke lidt overlegent.
Det bragte minder fra min tid på biblioteket frem. To gange har jeg af Iben fået at vide, at jeg skal sætte mig i respekt og vise, at det er mig der bestemmer. Begge gange var fordi deltagerne ved større arrangementer begyndte at "overtage lederskabet" og jeg lod dem gøre det... Jeg er ikke helt sikker på, at jeg i situationerne forstod hvorfor hun lagde så meget vægt på, men i bakspejlet kan jeg godt se, at det ikke er særlig smart at en leder/vært/ordstyrer lader sig manipulere til at ændre på planerne undervejs - uden selv at ville det.

Det hænger ikke ubetinget sammen med det Lars Rasmussen sagde, men det var altså de tanker, der blev sat i gang hos mig. Og det er nok ikke helt dumt, for bevidstheden om at jeg ikke altid er så god til at sætte mig i respekt kan nu få mig til at arbejde noget mere med det...

ØV!

Jeg kan ikke få layout'et i det forrige indlæg til at blive som jeg vil ha' det. Det er altså ikke meningen, at alt teksten bare skal stå ud i en køre. Det er ikke særlig læsevenligt.

Men brug alliggevel et par minutter på at læse det....

Konkurrencementalitet

"Hvor højt læser du? - DM i oplæsning" er titlen på en oplæsningskonkurrence for 6. klasses elever. Konceptet er udarbejdet af Herning Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne i samarbejde - i al beskedenhed var jeg med i projektgruppen, da jeg stadig arbejdede på biblioteket (nu får jeg lov til at lege praktisk gris ved konkurrencerne).

Sidste efterår kørte vi en mindre pilotkonkurence og der stødte vi en enkelt gang ind i den holdning, at FOLKEskolen ikke skal være med til at fremhæve nogen elever fremfor andre. Underforstået at konkurrencen er udtryk for en elitær tankegang.

Det kom jeg til at tænke på, da jeg i aftes så tema-tirsdag på DR2 om overintelligente børn. Den sidste udsendelse omhandlede en national stavekonkurrence i USA. Vi fulgte nogle af deltagerne - børn på omkring 12 år - og deres forældre. Både børn og forældre gik meget op i konkurrencen og forberedte sig LANG tid i forvejen. At vinde konkurrencen var forbundet med stor prestige, interviews på store landsdækkende TV-kanaler, kort sagt: berømmelse...

Faktisk er det lidt af den stemning - altså at der er prestige forbundet med at være god til noget bogligt - vi gerne vil skabe omkring "DM i oplæsning".

Der er ingen, der løfter et øjenbryn når gode fodboldspillere eller musikere fremhæves allerede i en tidlig alder. Vi har længe været vant til at børn og unge konkurrerer i sportsgrene både indenfor og udenfor folkeskolen - altså nogen vinder og andre taber. Vi er i de senere år blevet vidner til, at børn og unge konkurrerer i "talentkonkurrencer" på TV (MGP, Stjerne for en aften osv.).

Men det bliver på en eller anden måde "farligt" når vi udfordrer børnene på deres faglige evner. Hvorfor? Børnene i stavekonkurrencen i aftes var helt sikkert dem, der stod tilbage når der skulle vælges hold til fodbold. Hvorfor må de så ikke få en anden sejr?

At 250 skoler i Danmark har meldt sig til "DM i oplæsning" viser, at folkeskolen er åben overfor konkurrencen - og jeg tror at vi med konkurrencen kan skabe nogen nye vindere i klasserne (uden at vi dog behøver at nærme os de amerikanske tilstande).

Bøger mm.

Man skulle tro jeg fik nok med min faglige læsning, men jeg har lige været inde omkring Odense Centralbibliotek for at hente en reservering - og så røg der jo lige fire mere med...

En af dem: "Gud taler ud" af Jens Blendstrup er til genlæsning, fordi den er månedens bog i november i min virtuelle læseklub. Jeg har meldt mig ind, for ikke at "miste kontakten" til skønlitteraturen - og så fordi det er to af mine gamle kollegaer, der bestyrer den. De har truet med at smide mig ud, hvis jeg ikke bidrager ;-)

Det blev også til lidt faglitteratur, fordi vi i Kulturteori og -analyse sidst fik en temmelig heftig diskussion i kølvandet på nogle tekster af bl.a. Foucault. Så jeg snuppede lige Viljen til viden -Seksualitetens Historie med hjem også. Lad os se om jeg får læst noget af den. Men det er spændende stof og måske over i den retning jeg kunne tænke mig at dreje er speiale... Men der er heldigvis lang tid til det skal besluttes.

Og sidst men ikke mindst røg der lige en enkelt håndarbejdsbog med i posen. Jeg fik støvet symaskinen af i går og startede blidt ud med at sy en hætte til den, så den ikke samler så meget støv for fremtiden. Men vinterens planer er faktisk at der gerne skulle ryge noget brugbart tøj gennem den...

Doven fredag

Efterårsferien er startet for mit vedkommende - og det betyder, at jeg burde indhente noget af ALT det forsømte. Jeg er bagud med læsningen i stort set alle fag... Men der ligger altså 9 hele dage foran mig, så hvorfor forhaste sig?

Jeg vælger derfor at starte ferien på den "dovne måde": har sovet lidt halvlænge, taget mig god tid til morgenbadet og spist morgenmad, mens jeg har surfet rundt på nettet (for ja: jeg har net igen). Om et par timer vender jeg (igen) næsen mod vest, ligesom jeg har gjort det et utal af gange efter jeg har fået adresse i Odense. På vejen mod Glerup snupper jeg lige en øl med de gamle kollegaer i Herning. Det skal nok blive hyggeligt.

Ellers venter en ferie mest i i familens skød - bl.a. med den traditionsrige pebernøddebagning.
Og så får jeg besøg af Marie - stort set det første rigtige besøg efter jeg er flyttet ind.

Jeg burde ikke dovne - jeg burde pakke er par kasser mere ud, så her kan se fint ud inden Marie kommer (men gad vide om jeg gider?).

Jeg savner min have...

Var lige inde omkring både mor og fars blog og Lisselottes blog - og ÅH, hvor får billederne mig til at savne min have i Ringkøbing. Jeg har faktisk også have her, men det er jo ikke min - sådan rigtigt.

Efteråret har ellers vist sig fra sin fineste side, aå jeg har da haft mulighed for at komme rundt og se de andre haver her i kvarteret...