Saturday, July 28, 2007

Kun to dage tilbage...

...af min ferie. Det føles som om den har varet i hundrede år - og som om den startede i går. Vi har nydt solen på en sydfransk strand og benuttet os flittigt af paraplyerne når vi har travet de københavnske gader tynde.

For det har vi - altså travet. Faktisk er det utroligt at der stadig er er belægning på... Kgs. Engahve, Valby, Fredeiksberg, Nørrebro, City, Christianshavn, Amager, Vesterbro og så lige en gang til... Vi går og går og kiger og snakker eller er helt stille. Der er nok at se på og der dukker hele tiden nyt op. Vi bliver sikkert ikke færdige med byen lige med det første.

Idag har det nu været cyklen, der har stået for tur, for mine ture rundt i byen har haft formål. Først besøgte jeg Susanne og Christian i deres nye lejlighed på Amager. En herlig og kæmpestor sag, som de har sat fint i stand. Der kunne faldes i svime over stykkatur, paneler og KVADRATMETER... Der var meget der skulle indhentes midt mellem flyttekasser og pensler, så det må sikkert snart gøres om.

Til aften mødtes jeg med Karina til en hyggelig aftensmad på RizRaz (god middelhavsbuffet) og derefter tøsefilmen Miss Potter. Det er dejligt at komme tættere på hende, for vi hygger os altid i hinandens selskab.

Jeg har to dage tilbage i København - i morgen er der ploterabend for Tanja og søndag bliver nok bare en ret stille dag med forholdsvis tidlig afgang mod Viborg. Claus passer på huset i Viborg for mig i disse dage, da familiepligterne i Jylland kaldte.

Jeg glæder mig til at komme hjem til dukkehuset, der er masser der skal strikkes, sys og filtes - og der er en helt masse fjernsyn, der ikke er blevet set i de sidste tre uger....

Saturday, July 21, 2007

Sommerferie

Manglende internetforbindelse og rejsen frem og tilbage har gjort, at bloggen ikke blevet opdateret. Jeg lober at det nok skal komme til at ske (måske med et lille hul i madplanerne).

Og for fremtiden med endnu bedre billedmateriale, da jeg har investeret i et splinternyt Canon PowerShot G7, som på de første 14 dage har taget omkring 500 billeder.

Tuesday, July 03, 2007

Madplanen uge 26

Mandag den 25. juni: rester fra Sct. Hans aften - pølser og kartoffelsalat
Tirsdag den 26. juni: Tarteletter jeg havde hønsekødsfyld i fryseren)
Onsdag den 27. juni: jeg fik IGEN hjælp af goos old Uncle Ben til en omgsng kylling med sur/sød sovs og ris...
Torsdag den 28. juni: ...og der var heldigvis nok til aftenvagten
Fredag den 29. juni: Hj. lavet burger (med købe-boller)
Lørdag den 30. juni: Vejrudsigtssalat hos mor og far (salat, der har være lavet i vejrudsigten. Indeholdende bl.a. grøn salat, kartofler, mozarella og lufttøret skinke)
Søndag den 1. juli: Mørbradroulade med abrikoser, nye kartofler og salat (igen hos mor og far)

Sunday, July 01, 2007

Nu kan jeg strikke strømper!



Min mor og jeg havde aftalt at se prinsessedåb sammen - lidt royal har man vel lov at være;-)


Men for at det ikke skule virke for formålsløst at sidde en hel formiddag foran fjerneren og se kommentatorerne anstrenge sig for at blive ved med at finde på nyt at sige, havde jeg til lejligheden indkøbt en del garn i Garnshoppen i Viborg.

Allerede fredag gik jeg i gang med en sjælevarmer, som nu er halvfærdig.


Og i løbet af i aftes og idag er det altså lykkedes mig at strikke næsten en hel s´trømpe. Jeg har måttet pille op en enkelt gang, og der er da også røget en enkelt maske i svinget, men ellers er jeg faktisk ret godt tilfreds med resultatet.


Jeg skulle også finde på noget nyt at kaste mig iver, for mit barnevognstæppe hæklet i bølgemønster er nu færdigt.